De kommende stridigheder

EU-Konventet har færdigskrevet første del af den kommende EU-Grundlov, og teksten overdrages nu til medlemslandene på topmødet i Thessaloniki.

På en række områder om institutionerne er der uenighed af principiel karakter mellem et eller flere medlemslande:

1. Forandret magtbalance
18 lande, heriblandt Danmark, har tidligere markeret, at man ikke vil erstatte stemmefordelingen mellem medlemslandene (efter Nice-reglerne) med de nye afstemningsregler, hvor et kvalificeret flertal i Ministerrådet er hjemme med et simpelt flertal af landene, der repræsenterer 3/5 af den samlede befolkning i Unionen. Det giver mere indflydelse til de fire største: Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

2. Beføjelserne til en EU-formand (præsident)
Flere medlemslande, blandt dem Danmark, har efterlyst klare grænser for den nye formands beføjelser, blandt andet at vedkommende ikke må trampe ind på den ny udenrigsministers kompetenceområde. Andre lande, f.eks. Finland, er fortsat modstandere af at erstatte det roterende formandskab med en fast præsident.

3. Et hoved men to kasketter
En udenrigsminister som samtidigt er næstformand i Kommissionen og formand for EU's Udenrigsministerråd er blevet kaldt manden (eller kvinden) med to kasketter. Det ømfindtlige kompromis mellem den overstatslige Kommission og det mellemstatslige Ministerråd, kan få vanskeligt ved at overleve den kommende regeringskonference.

4. Juniorkommissærer i Kommissionen
I Konvent-forslaget har alle lande en kommissær, men kun 15 kommissærer har stemmeret. Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller, har erklæret sig tilfreds med, at en dansk kommissær ikke altid har stemmeret i Kommissionen - bare de stemmeløse juniorstillinger går på omgang mellem medlemslandene. Den forståelse er ikke lige så udbredt i andre lande.

5. Rodet i Rådet
Forslaget om et ”Lovgivende Råd” som en slags erstatning for de nuværende Miljøministerråd, Landbrugsministerråd og andre sammensætninger, bygger på en forestilling om, hvordan Ministerrådets skal arbejde, men som langt fra er færdigdiskuteret endnu.

6. Parlamenter uden indflydelse
Stats- og regeringschefernes mulighed for at erstatte krav om enstemmighed med flertalsafgørelser sætter de nationale parlamenter til side – se artikel på forsiden.

Hvor langt enigheden strækker sig – eller hvor dybe uenighederne er – på de forskellige politiske områder i forfatningens 3. del, er vanskeligere at beskrive, da de diskussioner foreløbig har stået i skyggen af debatten om EU's institutioner.
Det er denne del af forfatningstraktaten, som skal behandle den (endnu ikke eksisterende) fælles udenrigspolitik, den fælles forsvarspolitik, fremtiden for den monetære union og den Europæiske Centralbank, og ikke mindst det retlige samarbejde, hvor Konventets ledelse helt vil erstatte det mellemstatslige samarbejde med overstatslige flertalsbeslutninger.

Forfatningen på vej
Konventet afleverer på topmødet i Thessaloniki i dag og i morgen sit udspil til en ny forfatning. Men ikke alle dele kommer med til topmødet. Udspillets tredje del – den såkaldte politiske del, som består af 339 artikler - uddyber EU’s forfatning og er endnu ikke skrevet færdig.

Mandag den 23. juni er sidste chance for medlemmerne af Konventet til at indlevere ændringsforslag til den endnu uafsluttede tredje del.

Senest den 15. juli skal det ufærdige arbejde gøres færdigt i EU-konventet – under forudsætning at topmødet i Thessaloniki går med til det oplæg. Inden da skal Konventet behandle teksten på to ekstraordinære møder i starten af juli.

 
Teksten kan i sin nuværende form ses på
http://european-convention.eu.int/docs/Treaty/CV00725.EN03.pdf.