NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
LEDER:
Som man kan læse på side 3, lykkedes det ikke for unionsmodstanderen og den tidligere formand for Konservativ Ungdom, Søren Vandsø, at blive opstillet på den konservative liste til EU-valget.
Reelt har afvisningen af ham ingen større betydning. Ingen forventede, at Vandsø ville kunne opnå valg til EU-Parlamentet. Men måden, han blev afvist på, var forstemmende.
På trods af, at Silkeborg-kredsen enstemmigt havde valgt at indstille ham som kandidat, turde kredsens formand ikke gå videre med indstillingen – formentlig fordi partiledelsen havde givet ham et vink med en vognstang om, at Søren Vandsø ikke måtte nævnes.
Den konservative partiledelse afslører dermed en dyb foragt for de af partiets medlemmer, som har en anden mening om EU end den selv. En foragt, som partiet i virkeligheden ikke har råd til, når man ser, hvor dårligt det klarer sig i meningsmålingerne. Det får nok svært ved at genvinde de tre mandater, det fik ved sidste EU-valg.
For Folkebevægelsen og JuniBevægelsen er den tåbelige konservative optræden til gengæld en god nyhed. Den betyder jo, at konservative unionsmodstandere må stemme på en af de to bevægelser eller på Dansk Folkeparti, hvis de ønsker at vise deres modstand. Dermed øges muligheden for, at de to modstanderlister kan bevare de fire mandater, de fik ved sidste valg.
Men så langt har man næppe tænkt hos De Konservative. Eller i Venstre og Socialdemokratiet, der har den samme forstenede holdning til, hvad deres medlemmer må mene i spørgsmål, der har med EU at gøre.