Et nej er ikke det samme som udmeldelse

Det er i strid med de faktiske forhold at hævde, at et nej er det samme som en udmeldelse af EU, som statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte mandag den 22. september 2003 på Århus Universitet.

Statsministeren vildleder og misinformerer, hvor han i stedet burde oplyse om de faktiske forhold, som de er beskrevet i den nugældende Nice-traktat og i udkastet til EU-forfatning.

Alle skal sige ja
Den nye EU-forfatning skal afløse alle tidligere traktater, men det kræver, at alle lande godkender det. Hvert enkelt land har vetoret.

I Konventets arbejde har der ganske vist været forsøg på at indføre flertalsafgørelser ved traktatændringer, men det blev afvist.

Når vetoretten således består, er der ikke tale om, at Danmark bliver smidt ud af EU, hvis vi stemmer nej ved en folkeafstemning om forfatningen. Tværtimod kan vi juridisk set forhindre de øvrige lande i at ophæve de eksisterende traktater.

De må i så fald nå deres mål ved at benytte de regler for »forstærket samarbejde«, der blev indført i Nice-traktaten.

Otte lande er nok
Et forstærket samarbejde indebærer, at otte af medlemslandene i EU kan indgå et mere vidtgående samarbejde, hvis der er forsøgt og ikke kan opnås enighed om dette blandt alle medlemslandene.

I tillægget til EU-forfatningen er der en politisk tilkendegivelse, der siger, at alle EU’s regeringsledere samles, såfremt 4/5 dele af medlemslandene (20) har godkendt eller »ratificeret« forfatningstraktaten i deres parlamenter eller ved folkeafstemning, og de resterende lande har »vanskeligheder«, som det hedder, ved at få den ratificeret.

Den første mulighed
En stillingtagen til EU-forfatningen kan derfor føre til to scenarier:

Det første opstår, hvis færre end 20 lande stemmer ja til forfatningen. I så fald er den forkastet, og alle lande fortsætter i EU på de eksisterende traktater. Der er dog den mulighed, at de lande, der har sagt ja til forfatningen, benytter sig af reglerne i Nice-traktaten om forstærket samarbejde og organiserer sig helt eller delvist efter forfatningens rammer.

Den anden mulighed
Hvis 20 lande eller flere stemmer ja, samles alle medlemslandenes regeringsledere for at drøfte, hvad der skal ske. De lande, der har stemt nej og ikke har ratificeret EU-forfatningen, møder i denne situation op til forhandlingerne med en ganske stor magt i baghånden, idet de hver især har vetoret mod ophævelsen af de eksisterende traktater.

Nej-landene er dog samtidig forpligtet til at finde en løsning, der ikke bremser et stadigt tættere samarbejde. Det ligger lige for, at løsningen er, at ja-landene etablerer sig i EU med forfatningens regler, medens nej-landene fortsætter i EU på de eksisterende traktater.

Et nej er et nej til det forfatningsudkast, der foreligger. En konsekvens heraf er, at vi ved at stemme nej fortsætter vort EU-medlemskab på baggrund af de eksisterende traktater, medens andre lande med vores tilladelse kan indføre den nye forfatning. Hverken mere eller mindre.

Afstemningen kan derfor blive en afstemning om, hvor mange lande der vil være med i forfatningen, og hvor mange der vil fortsætte på det eksisterende grundlag.
Det værste man kan sige om et nej er, at vi måske får et EU i to hastigheder, som skitseret i Nice-traktaten, men det er dog langt at foretrække frem for at være med i den nye forfatning.