EU erobrede grundlovstalerne

»Vis dig som et mandfolk, Anders Fogh Rasmussen!
Hvis du alvorligt mener, at det vil være bedst for Danmark og det danske folk at blive en del af et føderalt Europa, så sig det åbent og ærligt. Så må du gå til vælgerne og anbefale en grundlovsændring.«

Sådan lød opfordringen fra Pia Kjærsgaard, leder for Dansk Folkeparti, da hun holdt sin grundlovstale på Lykkesholm slot.

Dansk Folkeparti frygter ifølge Kjærsgaards tale, at Anders Foghs »køreplan er at få EU-forfatningen vedtaget. Derefter at få Danmarks fire forbehold fjernet - og til sidst at få ændret Grundloven.«

Hun var ikke alene om at fremhæve, at den danske grundlov skal laves om, hvis den planlægte EU-forfatning kommer til at ligne de udkast, der har været offentliggjort indtil nu. Også andre EU-kritikere og –modstandere advarede.

I sin tale i Sorø svarede statsministeren:

»Det er helt ultimativt, at vi ikke går med til ændringer i den nye traktat, som kolliderer med den danske grundlov,« sagde Anders Fogh Rasmussen ifølge Jyllands-Posten i sin grundlovstale i Sorø.

Citater rundt om i landet
»Med forfatningen forpligter vi os til at godtage, at en simpel EU-bestemmelse altid går forud selv for Danmarks Grundlov. Samtlige danske myndigheder, også folketing og højesteret, forpligtes til at føre unionens beslutninger ud i livet.«

Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sit politiske ugebrev Grundlovsdag.

»Jeg er parat til at gå aktivt med i en domstolsproces, der vil kunne blive nødvendig, hvis regeringen fastholder at den danske grundlov ikke antastes af EU.«

Ole Krarup, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i sit oplæg til Grundlovsdagen, Fælledparken i København.

»Selskabstømning er ulovligt efter dansk lovgivning. Samme klarhed gør sig ikke gældende omkring grundlovstømning. De siddende regeringer med tilhørende herskende flertal i Folketinget har de sidste tre årtier systematisk hjulpet hinanden med at tømme grundloven for indhold.«

Trine Pertou Mach, talsperson for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.

»Vi skal have en mere klar beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. Den nye traktat lægger op til en prisværdig klar beskrivelse af denne arbejdsdeling.«

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, i sine grundlovstaler i Sorø og Slagelse.

»Jeg vil ikke mistænkeliggøre justitsministeriets embedsmænd - kun sige, at jeg ikke misunder dem den opgave, de får stillet. For opgaven er meget ubehagelig. Den lyder: Bøj Grundloven alt det, I overhovedet kan - uden at den brækker. Træd på den, tramp på den, spark til den, så den mister pusten. Og læg den så i koma - bare vi stadig kan sige, at den efter alle medicinske, juridiske og videnskabelige målestokker stadig officielt er i live. Men sørg for alt i verden for, at vi ikke skal lave den om - ikke lige nu, i hvert fald... Nej, det er ikke altid morsomt at være ansat i Justitsministeriet... !«

Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti, i sin grundlovstale på Lykkesholm Slot.

»Det er især bekymrende at så mange også på venstrefløjen opgiver FN-sporet og peger på en Rød-Grøn-supermagt: En EU-stat med egen EU-udrykningsstyrke og en forfatning der er over alle de nationale forfatninger i EU. En ´rød´ supermagt, som kræver efterlønnen ophævet og truer vores velfærdsmodel. En ´rød´ supermagt der kræver udlicitering og privatisering. En ´grøn´ supermagt som forbyder de enkelte lande i EU at gå foran på miljøområdet. Østrig må ikke forbyde GMO, Sverige må ikke forbyde antibiotika som vækstfremmere Og i Danmark skal vi ophæve adskillige af vores forbud mod pesticider.«
Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.

»Grundslovsbrudsdag«

Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sit politiske ugebrev Grundlovsdag.

»Får man skabt et militært og politisk stærkt EU, er der en stor risiko for, at det bliver en slags USA nummer 2, og det vil hverken være i fredens eller de fattige landes interesse. Hvis vi ønsker, at Danmarks skal spille en udenrigspolitisk rolle, må vi gøre som Norge, der senest har gjort en stor indsats for at forene de stridende parter i Sri Lanka, og som i øvrigt gang på gang har talt u-landenes sag i internationale forhandlinger.«

Sven Skovmand, folketingskandidat for Det Radikale Venstre, tidl. medl. af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, ved Grundlovsmødet i Riis Skov i Århus.

»Det er tvivlsomt, om vi kan fejre Grundlovsdag om 10 år, hvis ikke traktaten bliver afvist ved en folkeafstemning.«

Lis Jensen, medlem af forretningsudvalget i og tidl. medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, i sin grundlovstale på Borbjerg Mølle.

»Vel kan folket være irriterende, hvis man har en drøm om at skabe en europæisk stat. Hvis man sidder i Babelstårnet og ikke kender befolkningernes ønsker, drømme, behov. Men demokratiet?!«

Trine Pertou Mach, talsperson for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.

»Det gøres dermed (med den nye EU-forfatning, red.) forbudt for folketing og regering at indgå egne aftaler med andre lande, på samme måde som det er forbudt for Vejle amt, Færøerne og Grønland at forpligte borgerne gennem internationale traktater. Grundloven giver retten til at indgå internationale aftaler til regering og folketing. Denne ret kan ikke afstås i så stort - og ubestemt - omfang, at Danmark ikke længere kan anses for at være en rigtig stat.«

Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sit politiske ugebrev Grundlovsdag.

»Der bliver ingen klar kompetencefordeling mellem Unionen og delstaterne. De såkaldte danske forbehold, som i forvejen ikke respekteres af regering og folketing, elimineres af unionsforfatningen. Det samme bliver grundloven, hvor alene praktiske bestemmelser om statsinstitutionernes sammensætning og arbejdsmåde får reel betydning.«

Ib Christensen, fhv. medlem af Folketinget og af EU-Parlamentet, i sin grundlovstale på Retsforbundets grundlovsmøde i Ringsted.

»Den endelige beslutning om traktaten bliver taget i direkte forhandlinger mellem regeringerne fra de 15 nuværende EU-lande og de 10 nye medlemslande. Det sker i en såkaldt regeringskonference. Den slutter formentlig næste forår. Derefter skal vi i Danmark have en folkeafstemning om den nye traktat.«

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, i sine grundlovstaler i Sorø og Slagelse.

»I stedet for at ligge på maven for EU- elitens grundlov, skal de europæiske folk forsvare og videreudvikle deres egne demokratiske grundlove.«
Gustav Sieg Sørensen, medlem af Folkebevægelsen mod EU, i sin grundlovstale i Esbjerg.

»Nej, det nye EU levner ikke meget plads til borgere, til det levende demokrati. Forfatningen er i stedet en smuk opvisning i en stiliseret virkelighed, hvor institutioner og politikker hænger teknisk sammen i en harmoni – men mest fordi, der ikke findes noget folk!«

Trine Pertou Mach, talsperson for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.

»De, der ikke længere kan vælges i deres egne lande, kan så blive præsident for EU, udenrigsminister for EU, Kommissionsformand (statsminister), næstformand med ansvar for økonomi, finanser og euro og næstformand med ansvar for justits- og indenrigsanliggender. Der bliver også poster som øverstkommanderende for EU's væbnede styrker, en leder af EU's efterretningstjeneste, en magtfuld chef for Centralbanken. Der er gode efterlønsudsigter for statsministrene, men de magtfulde poster står ikke til ansvar over for vælgerne, sådan som de skal
det efter den danske Grundlov.«

Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sit politiske ugebrev Grundlovsdag

»Generelt bør vi træffe flere beslutninger med kvalificeret flertal. Med 25 eller flere lande i Unionen vil alt blive lammet, hvis enkeltlande kan blokere beslutninger. Selvfølgelig er der vitale områder, hvor vi fortsat må kræve enstemmighed. Men tendensen må være, at vi træffer flere beslutninger med flertal.«

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, i sine grundlovstaler i Sorø og Slagelse.

»EU-forfatningen lader demokratiet forsvinde, men det bliver effektivt. Den danske Grundlov? Åh, den bygger såmænd blot på Folkestyre.«

Trine Pertou Mach, talsperson for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.

»Så må vi heller ikke glemme Poul Nyrups løfte om ”efterlønsgarantien” som redede ham i et valg men væltede ham i det efterfølgende fordi han ikke holdt ord. Sagen er den at EU- kommissionen gav regeringen et diskret vink om at udformningen af efterlønnen ikke var forenelig med EU. I stedet for at fortælle befolkningen den rette sammenhæng, og derved selvfølgelig øge modstanden mod EU, så tog Nyrup det på sin egen kappe, - og jeg mener det er en vigtig grund til vi har Fogh i dag.«

Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.

»Giscard d`Estaing tillader ikke noget så moderne som afstemninger. Ligesom enevældskongen konkluderer han, hvad der tjener unionen bedst. Når der er én stemme for at gøre rumfart til ny fælles politik, og ingen som støtter ham, konkluderer han, at det er vedtaget.«

Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, i sit politiske ugebrev Grundlovsdag.

»SKAL der overhovedet være en præsident, SKAL EU tale med en stemme på verdensscenen. SKAL EU styrkes på alle disse mange områder ! Og hvorfor styrker forfatningsudkastet ikke det væsentlige – nemlig demokratiet?«

Trine Pertou Mach, talsperson for JuniBevægelsen, i sin grundlovstale.