ARTIKLER


Farlig frikendelse

LEDER


Af Sven Skovmand
3. december 2003

Romano Prodi har tilkendegivet, at den spanske kommissær, Pedro Solbes, ikke har noget ansvar for skandalen i Eurostat, fordi han blev vildledt af sin ledende embedsmand, Yves Franchet, og derfor ikke vidste, hvad der gik for sig.


Dermed røber Prodi en helt forkert opfattelse af, hvad ledelse går ud på, og hvilket ansvar, det medfører. En kommissær har som en minister ikke alene ansvar for sine egne handlinger, men også for, hvad hans embedsmænd og andre ansatte foretager sig. Derfor må Solbes enten gå selv eller blive afsat.


Om Solbes i øvrigt er dygtig eller hæderlig, er i denne sammenhæng uden betydning.

Han må gå, fordi der er behov for et opgør med den rådne og usunde virksomhedskultur, der findes i EU-systemet.


Det må jo huskes, at der imellem de mange bestikkelige og korrupte ansatte også findes hæderlige folk, der ønsker at gøre deres arbejde ordentligt og derfor må protestere mod den svindel, der foregår. De bliver ladt i stikken, hvis tingene blot får lov til at fortsætte, som de hidtil har gjort.


Som det fremgår af artiklen på side 5, blev svindelen i Eurostat opdaget for hele tre år siden af den danske EU-funktionær Dorte Schmidt Brown. Hun slog alarm over for først sin overordnede og siden kommissærerne Neil Kinnock og Poul Nielson. Men ingen ville lytte til hende. Tværtimod blev hun behandlet så groft, at hun til sidst måtte tage sygeorlov.


Den slags kan kun ske, fordi kommissærerne går ud fra, at de aldrig vil blive draget til ansvar for, hvad der sker af uheldige ting inden for deres område.
Først når de bliver klar over, at deres egne stillinger står på spil, vil de være villige til at lytte til de folk, der slår alarm.