ARTIKLER


Folkesundheden er på spil


Af Redaktionen
1. december 2003

Regeringen nedsætter priserne på cigaretter, spiritus og sodavand vel vidende, at det vil skade folkesundheden. Jo billigere cigaretter og sodavand, des flere danskere vil blive ramt af hjertesygdomme og andre livsstilssygdomme. Det er ganske enkelt, og man må undre sig over beslutningen, når flertallet i befolkningen faktisk foretrækker de høje tobakspriser.


En omfattende dansk undersøgelse om rygning viste for nylig, at færre end hver femte ryger går ind for billigere priser på cigaretter.


Succes med tobaksbekæmpelse giver på flere sygdomsområder en direkte og målelig effekt. På hjerteområdet har vi de seneste år set et dokumenteret fald i dødeligheden på ca. 5 procent – og et tilsvarende på antal nye hjertetilfælde. Nu modarbejder regeringen denne udvikling ved at sælge de skadelige stoffer billigere til børn og voksne.


Uddrag af pressemeddelelse fra Hjerteforeningen 2.10.