NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-Konventet er efter godt femten måneder klar med et resultat, og det blev fejret med champagne. Næste akt om EU-forfatningen og Europas fremtid står medlemslandene for. Ros og ris til udspillet fra Konventet.
Femten en halv måned efter nedsættelsen af EU-Konventet blev der sidste fredag sat punktum for første akt af de forhandlinger, der til næste år munder ud i den endelige forfatning for EU.
Dagen blev fejret i Bruxelles med champagne og Beethovens niende, og i hvert fald på overfladen var der i Konventets top tilfredshed med resultatet. Formanden for Konventet, Valéry Giscard d'Estaing, mente, at »det var mere, end man kunne have håbet på,« selvom han dog også noterede, at det ikke var perfekt. Den danske regerings repræsentant i Konventet og medlem af præsidiet, tidl. EU-kommissær Henning Christophersen, gav udtryk for, at han var glad for resultatet, som var bedre end han kunne have forventet.
Nu er der jo ingen der ved, hvad de to på forhånd havde håbet eller forventet, men også den danske regering er tilfreds. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kalder Konventet for en succes og giver ti grunde til at støtte teksten. Bl.a. at EU får en formand for Det Europæiske Råd og ikke en præsident og at alle lande får en kommissær (godt nok er der kun 15 med stemmeret, men de går på skift mellem landene). Anders Fogh mener også, at det er godt mere flere flertalsafgørelser i Rådet.
Socialdemokratiets EU-ordfører og medlem af Konventet, Henrik Dam Kristensen, udtrykker ligeledes tilfredshed med resultatet.
Utilfreds er til gengæld regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, hvis næstformand, Peter Skaarup, er medlem af Konventet. Han betegner resultatet som dybt skuffende og beklager, at det oprindelige formål med Konventets arbejde - at bygge bro mellem borgerne i de europæiske lande og EU - er blevet undergravet.
»Konventets formand, Valery Ciscard d´Estaing, har desværre valgt at blæse på enhver kritik fra skeptikerne. Resultatet er en komplet uspiselig og udemokratisk forfatning, som samtidig krænker den danske Grundlov,« siger Peter Skaarup.
JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet og Konventet, siger, at mens det normale er, at en forfatning beskytter borgerne, så udmærker dette udkast til en forfatning sig ved at være et værktøj, som politikerne kan bruge mod vælgerne. Jens-Peter Bonde er dog tilfreds med, at det er lykkedes at få Valéry Giscard d'Estaing til at acceptere, at udkastet bliver tilføjet en mindretalsudtalelse - som Jens-Peter Bonde er initiativtager til.
Ole Krarup og Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EU siger, at Konventets grundlovsudkast betyder, at danske regeringer de næste mange år ikke behøver at spørge befolkningen om afviklingen af selvbestemmelse.
Formelt bliver teksten overgivet til alle stats- og regeringsledere i dag. Senere på året nedsættes en regeringskonference, hvor repræsentanter for regeringerne forhandler forfatningen endeligt på plads. Dette arbejde bliver sandsynligvis afsluttet i marts næste år.
Giscard d'Estaing er tydelig nervøs for, at EU-landene begynder at splitte 'hans' tekst ad, og han gav fredag stats- og regeringscheferne det gode råd at pille så lidt som muligt ved Konventets udspil:
»Jo tættere I holder jer til vores tekst, der er blevet diskuteret og reflekteret meget over, jo lettere vil jeres opgave blive,« sagde han ifølge BBC.
Men adskillige lande, herunder store lande som Storbritannien og Spanien, mener, at Konventets udspil må revideres, når regeringerne tager over senere på året.