ARTIKLER


Fransk uenighed om folkeafstemning

Statsministeren og præsidenten har hver sin opfattelse


Af SVEN SKOVMAND
1. december 2003

»En sand europæer kan ikke gå imod en folkeafstemning,« sagde den franske statsminister Jean-Pierre Raffarin på et uformelt pressemøde mandag den 6. oktober.


Raffarin gav på mødet udtryk for, at det var nødvendigt at have en afstemning, selvom der var en risiko for, at den kunne føre til et nederlag for tilhængerne af EU-forfatningen.


Da franskmændene i 1992 stemte om Maastricht-traktaten, stemte 49,05 procent af vælgerne nej.

Ikke før maj 2004
Men præsident Jacques Chirac er muligvis ikke en god europæer. I hvert fald lagde han en vis afstand til folkeafstemningen, da han i forbindelse med regeringskonferencen blev spurgt om sit syn på sagen.


Han sagde her, at spørgsmålet ikke var aktuelt, og at det tidligst kunne diskuteres i maj 2004, når EU-forfatningen var underskrevet, og de ti nye lande var blevet medlemmer.


Samtidig holdt han dog en dør åben ved at sige, at han ville spørge lederne af de politiske grupper i det franske parlament om deres holdning.


Under alle omstændigheder ligger beslutningen hos Chirac. Han alene afgør, om der bliver holdt en afstemning eller ej.

Hvis vilkårene er uantagelige
På den anden side af Kanalen diskuteres det også, om man skal have en afstemning.


Statsminister Tony Blair har hidtil været afvisende, men hans vigtigste rådgiver i EU-spørgsmål, Sir Stephen Wall, skal have sagt, at han ikke i længden kan holde til at sige nej til en folkeafstemning.


En talsmand for Blair meddelte  for nylig, at der kunne blive tale om en folkeafstemning, hvis den kommende EU-forfatning indeholdt elementer, som betragtes som uantagelige. Det gælder således, hvis man mister retten til at bestemme over skatter, forsvar og udenrigspolitik.

Kongehuset er bekymret
Ifølge Daily Telegraph skal den engelske dronning være bekymret over, hvad EU-forfatningen vil betyde for hendes stilling som monark.


Folk fra Buckingham Palace skal derfor have efterspurgt dokumenter om EU-forfatningens indhold.


Dette dementeres dog af såvel kongehuset som regeringen.