Halløj på badehotellet

Det luksuriøse hotelkompleks Porto Carras stod i sidste weekend på gloende topmøde-pæle og det samme gjorde det meste af halvøen Chalkidiki i det nordlige Grækenland. Omkring 15.000 politi- og millitærfolk, over tusinde journalister, mindst lige så mange embedsmænd samt 25 stats- og regeringsledere og 25 udenrigsministre var til EU topmøde i Porto Carras. Halvøen var afspærret og sikkerheden var i top – men det var sådan set også det eneste, der fungerede i den lukkede topmødeverden. Og denne gang var den virkelig lukket.

I lufthavnen i Thessaloniki blev gæsterne budt velkommen af hærdebredde politimænd med maskingeværer og på alle større veje på halvøen samt på vejen fra Thessaloniki Lufthavn stod der en politimand for hver 100 meter. I bugterne, der omgiver halvøen, patruljerede marinen. Patriot-, Stringer- og Crotale raketter var sat op rundt om topmøde-centret, ligesom der var lavet et tre meter højt og 12 meter langt pigtrådshegn.

De tager ingen chancer de grækere – men som deltager i dette cirkus ønsker man, at de havde brugt pengene og krudtet på noget andet. For eksempel på at finde et sted til topmødet, der reelt var gearet til et topmøde, i stedet for et sted, der er gearet til badeferie.

For der var mildest talt kaosagtige tilstande på topmødet. Et stædigt rygte fortæller, at det egentlig også var meningen, at mødet skulle holdes i byen Thessaloniki – på byens universitet – men arrangørerne havde glemt at spørge rektor om lov – og han sagde nej. Derfor blev det holdt på badehalvøen Chalkidiki, som er meget smuk, men fuldstændig uegnet til at huse et topmøde med tusindvis af gæster. For selv om det er et badested med mange hoteller, så er hotellerne forholdsvis små – hvilket betyder, at topmødets gæster skulle transporters i op til 3 timer hver vej – og vel og mærke i busser, der kun kørte et par gange om dagen.

Mens politikerne blev fløjet ind helikopter til den nyanlagte landingsbane ved det fornemme hotel i Porto Carras, måtte journalister og andet godtfolk altså affinde sig med at blive transporteret rundt på det halve af Chalkidiki.

I busser ad små snoedede veje
Og det er vel at mærke med græsk standard i forhold til køreplan – hvilket betyder, at selv om bussen skulle køre klokken 17.40 fra hotellet 95 kilometer væk fra topmøde stedet – så kørte den altså klokken 17.30.

Torsdag lød startsignalet – men dagen gik ikke så godt for det græske formandskab. Pressemødet kl. 20.35 blev udskudt, da topmødet var kommet for sent i gang.

Pressesalen er en summende hvepserede – rygter om, at der slet ikke kommer noget pressemøde, svirrer. Ved 22-tiden kommer der så på storskærme besked om, at der afholdes pressemøde kl. 23.15 – og den sidste bus Chalkidiki rundt bliver rykket til kl. 00.30. Men pressemødet begynder først kl. 23.45 – hvilket indebærer, at mange journalister må gå midt i pressemødet og aldrig får muligheden for at få fortalt omverdenen, hvad der foregår bag de lukkede døre.

En uheldig blanding
Og så var der teknikken. En lille og tilsyneladende ubetydelig ting var, at samtlige keyboards til computerne havde græske bogstaver – de latinske stod dog også med myreskrift oppe i højre hjørne af hver tangent. Æ, ø og å leder man forgæves efter – alt i alt tekniske ting, der sætter skrivehastigheden drastisk ned. Desuden passer bord og stol kun sammen, hvis ens overkrop er længere end benene.

Og så var der guiden, der anviste det forkerte busstoppested, fly, der blev aflyst få timer inden afgang, de mange forskellige svar på samme spørgsmål om en busrute eller forbuddet mod al trafik til og fra topmødet under demonstrationen lørdag.

Forbuddet var udstedt primært fordi flere tusinder af demonstranter havde fået lov til at demonstrere i et par timer fem kilometer fra topmødet. Ellers var demonstranterne henvist til at ytre deres budskab i Thessaloniki 110 kilometer væk. Sikkerheden frem for alt – altså også frem for folks mulighed for at finde ud af, hvad der foregik og få deres budskaber igennem.

Men ellers gik det godt.