NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En uge inden det måske afgørende topmøde i Bruxelles er EU-forfatningen langtfra afklaret. det ny NOTAT prøver at ridse op hvor langt man er nået
Der er delvis enighed om Kommissionen. Alle lande får en kommissær, selv om Konventet foreslog en reduktion til 15.
Man får en fast formand/præsident for Det Europæiske Råd (EU’s topmøder), men det er uklart, hvordan ledelsen af de almindelige ministerråd bliver. Der er forslag om, at tre lande kan have fælles formandsansvar for et år ad gangen. Et særligt lovgivende ministerråd er afvist.
Man får en udenrigsminister med to hatte: én fra Ministerrådet og én fra Kommissionen. Hatten fra Ministerrådet skal nok være størst.
Usikkerhed om forsvaret
Der er mulighed for, at man får en permanent forsvarsunion indenfor EU, men det er uklart, om den vil få gensidige forsvarsgarantier. Det er også uklart, om der vil komme en særlig solidaritetsbestemmelse ved terrorangreb eller naturkatastrofer, hvor også militære midler vil kunne tages i brug.
Der skal være enstemmighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Flertalsafgørelser er skudt ned.
Unionen vil blive en juridisk person, og EU vil kunne indgå internationale aftaler.
Rettighedscharter bliver en del af EU-forfatningen.
Det fastslås, at EU-retten har forrang for nationale love, og en ny artikel styrker EF-domstolens praksis.
Punkter med uenighed
Der er fortsat uenighed om stemmeretten i Ministerrådet. Et nyt system, hvor flertalsbeslutninger skal kræve halvdelen af landene og 3/5 af befolkningerne, møder indædt spansk og polsk modstand.
Formandskabet barsler med et udspil om kristne værdier i forfatningen.
Der er uenighed om vilkårene for ændringer af forfatningen.
Der er uenighed om pladserne i Parlamentet for de mindste lande.
Med hensyn til det retlige samarbejde afviser flere lande flertalsbeslutninger om politi, strafferet, og civilret (i dag afgøres de i hovedsagen ved enstemmighed indenfor den såkaldte Søjle tre.)
Med hensyn til ØMU’en er der ikke opstillet et alternativ til den nu lammede stabilitetspagt.
Hvad angår en EU-anklager, foreligger et forslag om, at han eller hun kun skal arbejde med sager, der har finansiel interesse.
Social- og arbejdsmarkedspolitik med flertal møder åben eller skjult modstand fra flere lande. Der er også uenighed om regler for skatter og afgifter.