NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kun på få områder er de uenige, men det retslige forbehold splitter
Et syv siders forhandlingsgrundlag til »Fremtidens Europa«, som regeringen, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er blevet enige om, er i store træk på linje med det forslag til en ny EU-forfatning, som Konventet har skrevet.
Kun på det institutionelle område markerer ja-partierne, at de måske vil fremføre kritiske synspunkter.
Ønsker arbejdsbeskrivelser
De ønsker således, at den faste formand for stats- og regeringscheferne (EU’s præsident) skal have en arbejdsbeskrivelse med klar afgrænsning af hans/hendes beføjelser.
De ønsker også, at den nye EU-udenrigsminister skal forsynes med en arbejdsbeskrivelse, der klart afgrænser hans/hendes beføjelser overfor bl.a. Kommissionen.
Endelig mener de, at et »lovgivningsråd« med særlige EU-ministre er en dårlig idé. De anser det for bedre at holde fast i de nuværende fagopdelte Ministerråd - Miljøministerrådet, Energiministerrådet osv.
Uklare formuleringer
De fire partier nævner også andre spørgsmål om magtbalance, men det er uklart, hvad partierne helt præcist mener:
De siger således, at de nye stemmeregler skal tage hensyn til befolkningsstørrelse og ligestilling mellem landene. Men det er uklart, om det betyder et ja til Konventets definition af kvalificeret flertal, der går ud på, at halvdelen af landene med mindst 60 procent af EU’s samlede befolkning skal stemme for.
De siger også, at fordelingen af pladser i EU-Parlamentet skal »fastholdes« med hensyn til repræsentation af små og mellemstore lande. Det fremgår ikke klart, om de godkender den foreslåede reduktion af antallet af danske EU-parlamentarikere.
Støtter rotationen
Til forskel fra andre små og mellemstore medlemslande har de fire danske ja-partier ingen problemer med den foreslåede rotationsordning i Kommissionen, som medfører, at en dansk kommissær til tider vil være uden stemmeret. Den slags er ja-partierne indstillet på, bare der er ligelig rotation mellem alle, såvel store som små lande.
Der er ikke nogen synlig socialdemokratisk eller radikal indflydelse på teksten.
Det kan måske forklares med, at de to partier grundlæggende er godt tilfredse med EU-forfatningen i modsætning til regeringen, som har fremsat en ny udgave af det retlige forbehold. På dette punkt er enigheden mellem ja-partierne i Danmark blevet brudt.