NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-forsker Marlene Wind tror ikke, at de andre lande fortsat vil acceptere de danske forbehold. Hun forudser, at den danske grundlov vil svinde hen uden at »konfliktsky politikere« behøver at tage stilling.
Når – eller hvis – EU-landene begynder på at harmonisere strafferetten, så vil der være meget lidt forståelse fra de andre lande for, at denne harmonisering ikke skal omfatte Danmark.
Det mener Marlene Wind, EU-forsker ved Københavns Universitet og gæsteprofessor ved det Europæiske Universitet i Firenze.
Hun siger, at det i og for sig ikke er det helt store problem, hvis man i Danmark giver anderledes straffe for brud mod en given EU-lov end i for eksempel Tyskland eller Italien:
»Men jeg tvivler på, at de andre vil acceptere, at Danmark stiller sig udenfor en strafferetlig harmonisering. Det vil være det største problem med det retlige forbehold.«
Til gengæld ser Marlene Wind ikke det store problem med forbeholdet mod unionsborgerskab.
Ikke politisk korrekt
»Den diskussion, vi har i dag om Charteret for grundlæggende rettigheder, var overhovedet ikke oppe, da forbeholdet blev formuleret i 1992. Den gang drejede det sig udelukkende om at unionsborgerskab ikke måtte erstatte statsborgerskab i Danmark. Unionsborgerskab og Charteret for grundlæggende rettigheder vil derfor komme til at gælde lige så meget for danskere som for alle andre. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil lade danske borgere stå udenfor og ikke omfattes af Charterets rettigheder. Det vil ikke være politisk korrekt,« siger Marlene Wind.
Men i den danske debat er det jo blevet sagt, at Charteret ikke tilfører nogle rettigheder, som ikke fandtes i forvejen?
»Nu accepterer man i Danmark, at Charteret faktisk medfører noget nyt. Jeg har ikke hørt nogen ledende politikere sige noget andet.«
Konfliktsky politikere
Hvis Charteret som foreslået, bliver skrevet ind i den nye forfatning vil den danske grundlov i praksis svinde hen, mener Marlene Wind.
»Egentlig vil det være absurd hvis man ikke reviderer grundloven, og det mener jeg at man skal. Men det vil på den anden side ske ganske automatisk hvis den ny forfatning bliver vedtaget. Unionsforfatningen og Charteret vil være det som domstolene i fremtiden refererer til. Grundloven vil havne på en lavere niveau og miste sin betydning, uden at de konfliktsky politikere behøver at tage stilling,« siger hun.