Persson: En beregnende desperado?

Sveriges statsminister Göran Persson lyder til at være manden, der siger hvad der lige i det aktuelle øjeblik falder ham ind.

Indenfor den seneste uge har Göran Persson sagt:

• at et ja til ØMU´en den 14 september ikke nødvendigvis er et ja på en bestemt tidspunkt, men...
• at et nej tidligst vil kunne omstødes om ganske præcis ti år
• at det er uklart om Stabilitetspagten vil holde, og ...
• at de store eurolandes økonomiske problemer er selvforskyldt
• at en folkeafstemning om EMU er en fejl som den tidligere konservative partiformand Carl Bildt er skyld i
  
  

Nogle af påstandene hænger godt sammen, andre er vanskeligere at få til at passe med hinanden.

»Göran Persson modsiger sig selv. Sidste fredag sagde han at Sverige skulle vente og se, også efter et ja. To dage senere sagde han at der ikke er tid til at vente,« kommenterede Sören Wibe, formand for Socialdemokrater mod ØMU i den forløbne uge.

Et fælles træk for den svenske statsministers udtalelser er en uventet høj grad af uforudsigelighed.

Enkelte af hans meldinger er ligefrem blevet hilst med begejstring på nej-siden; ikke mindst den om at Stabilitetspagtens skæbne er usikker, og at Sverige kan risikere at få forelagt en 'uforskammet' dårlig omregningskurs mellem euro og kroner.

Statsministerens udtalelser har i medierne affødt to forskellige fortolkninger.

Den ene går på at udspillene er tegn på desperation. Nu skydes der med mulig tilgængelig ammunition. Det taktiske formål er at vinde de usikre over til at stemme ja.

En anden, om end mindre udbredt fortolkning, går på at Göran Persson faktisk mener, hvad han siger. Han skulle så være vendt tilbage til den skepsis, han selv lagde navn til i midten af 90´erne.

Det var dengang Göran Persson advarede imod en uønsket udvikling af EU til en forbundsstat, og kritiserede krav på grænseløs fleksibilitet for arbejdskraften.

»ØMU´en vil kun fungere den dag en fyret finsk skovarbejder kan søge nyt arbejde i en fransk vingård,« sagde han dengang.

I og for sig kan Göran Persson tænkes at være ægte usikker, valgtaktisk desperat, og koldt beregnede på én og samme gang.

Hvad end forklaringen er, står den svenske statsminister i en alt andet en ønsket situation.

9 dage før afstemningen viser samtlige opinionsmålinger et klart – om end muligvis mindskende – nej-flertal.

Selvfølgelig er der en spænding om målingerne vil holde stik på afstemningsdagen.

Men der er også en spænding overfor hvad Göran Persson måtte finde på at spille ude med i den sidste uge op til den 14. september.