ARTIKLER


Svensk krone styrket


Af Redaktionen
3. december 2003

Svenskerne er nu ved at gøre den samme behagelige opdagelse, som danskerne gjorde efter Euro-afstemningen i september 2000 – at de mange dystre spådomme har vist sig at være forkerte.


Den svenske krone er således ifølge Børsen for 25. september blevet styrket med hele tre procentpoint siden afstemningen. Den har nu en værdi på 83,60 danske kroner – den højeste værdi siden begyndelsen af 2001.


Direktøren for den svenske nationalbank, Riksbanken, Lars Heikensten, har bidraget til stigningen ved at sige, at kursen på den svenske krone har været for lav. Samtidig erkender han, at den økonomiske udvikling i Sverige har været bedre end i Euro-området.


Som tilhænger af Euroen tilføjer han dog, at den svenske økonomi nok »i det lange løb« ville have vundet ved at være med i Euroen.