Bekymring for, at EU-sag kan skabe ny uro i Sydtyrol

EU-kommissionen er ikke tilfreds med den fordelingsmodel, der har skabt ro i den italienske provins Sydtyrol efter 1960’ernes uroligheder. Man mener, at den strider mod EU's regler.
Af Brigitte Alfter
9. maj 2004

Mange kender Sydtyrol fra en ski- eller vandre-ferie i de smukke Dolomitter. Andre har taget turen med tog på vej til Verona eller Venezia.

I dag er området idyllisk. Men det var det ikke i 1950'erne og 1960'erne. Langs jernbanelinjen kunne man se væbnede soldater holde vagt. Og hist og her vidnede en væltet højspændingsmast om uro i området.

Folkene bag aktionerne var tysktalende sydtyrolere, der var utilfredse med den måde, som området blev regeret på.

Først i 1970'erne og 1980'erne lykkedes det at få skabt ro i området. Og det skete gennem netop den ordning, som EU-Kommissionen nu er utilfreds med.

De afgørende folketællinger

Ordningen gik blandt andet ud på, at alle offentlige stillinger skulle fordeles mellem tysktalende, italiensktalende og romansk-talende ladinere på en måde, som svarede til gruppernes andel af befolkningen i området. Det kaldes også for proportionalitets-systemet.

Hvert tiende år afholdes der en folketælling i provinsen, hvor borgerne ud over statistiske oplysninger bliver spurgt om deres navn, samt om de betragter sig som tysk-, italiensk- eller ladinsktalende. Offentlige stillinger og boliger bliver siden fordelt ligeligt efter de tre sproggruppers befolkningsandel.

Ved den seneste folketælling i 2001 var der 460.000 indbyggere, hvoraf de 64 procent var tysktalende, 24 procent var italiensktalende, fire procent tilhørte det ladinske mindretal, og resten var enten udlændinge eller havde afgivet fejlagtige svar.

Angreb på privatlivets fred

»Det drejer sig om følsomme data, som er beskyttet af særlig stærke regler i data-beskyttelses-direktivet,« fortæller Jonathan Todd, der er talsmand for EU-Kommissionens afdeling for det Indre Marked.

Han henviser til, at der bliver indsamlet og opbevaret navngivne oplysninger på en hel befolkning.

»Vi ser på, om det står i noget som helst forhold til spørgsmålet, om folk kan få sociale ydelser,« siger han til NOTAT.

Todd understreger, at man er langt fra at fremsende en åbningsskrivelse, fordi man ved, at det er et følsomt emne.

Kommissionens undersøgelse – der i værste fald kan føre til en sag ved EF-Domstolen – blev sat i gang på baggrund af en klage, hvis ophavsmand Todd dog ikke vil afsløre.

Ønsker beskyttelse

Ifølge Franz Volgger fra provinsen Sydtyrol er det nødvendigt, at befolkningen erklærer sit tilhørsforhold til en af sproggrupperne. Hvis ikke det sker, vil folk bare ændre deres tilhørsforhold afhængigt af, om det er en italiener eller en tysker, der står for tur til at få en ledig stilling eller en ledig bolig.

Også blandt Sydtyrolerne er der dog uenighed om systemet. Nogle – blandt andet den grønne EU-Parlamentariker og tidligere bjergbestiger Reinhold Messner - taler om, at det er på tide, at de to sproggrupper skal åbne sig for hinanden.

Andre, eksempelvis den borgerlige Union für Südtirol, frygter, at en ændring af det gammelkendte system vil være en trussel mod beskyttelsen af de tysktalende Sydtyrolere i Italien.