ARTIKLER


Åbenhed eller bare en bommert

Balladen om tv-dokumentaren »Fogh bag facaden« fortsætter. Spørgsmålet er blandt andet, om Anders Fogh Rasmussen har tilladt et kæmpeskridt mod mere åbenhed eller begået en udenrigspolitisk brøler.
Af Brigitte Alfter
18. juni 2004

Den første maj i år roste Anders Fogh Rasmussen under en journalistkonference i København Danmarks Radios dokumentarfilm »Fogh bag facaden« som et skridt mod mere åbenhed: »Jeg tror bestemt, at det var en god måde for offentligheden at få indsigt i de politiske processer,« sagde Fogh. Journalisterne klappede.

 

Få dage senere ringede han til den tyske kansler, Gerhard Schröder, og undskyldte for selv samme film – siger Gerhard Schröder.

 

»Alle var meget ophidsede over den (tv-filmen, red.). Det har han (Anders Fogh, red.) nok lagt mærke til, derfor har han ringet og undskyldt,« sagde Gerhard Schröder under en anden journalistkonference sidst i maj i Hamborg.

 

»Jeg har taget imod hans undskyldning. Hvis nogen siger, han har begået en fejl, så accepterer jeg det,« sagde Schröder.

 

Fogh selv indrømmer – i et Folketingssvar til Frank Jensen (S) – at han har »drøftet« sagen med både Gerhard Schröder og den franske præsident, Jacques Chirac.

 

»Fogh bag facaden« er resultatet af, at en journalist fra Danmarks Radio fik lov til at følge statsministeren i tiden op til EU-topmødet i København. Fogh forbeholdt sig retten til at skære scener ud af hensyn til »Danmarks forhold til fremmede magter og hemmeligholdelsen af den interne beslutningsproces.«

 

Hemmelighed som menneskeret

At lukke journalister ind i bare nærheden af forhandlingslokalerne er hos nogle af de udenlandske politikere blevet opfattet som brud på et tabu. Ja, den tyske EU-kommissær Günter Verheugen gik så langt som til at kalde det et brud på menneskerettighederne.

 

»International politik er i det væsentlige baseret på tillid. Og at man kan tale om ting, der ikke næste dag kommer ud til offentligheden. Det er et spørgsmål om anstændighed, ikke om regler,« sagde Verheugen, ligeledes under konferencen i Hamborg.

 

Spørgsmål

Hvis Fogh ser filmen som en kamp for åbenheden, så betaler han for den med mange samtaler – både med de udenlandske ledere og med den hjemlige opposition.

 

I Folketinget fik han nemlig stillet en stribe af spørgsmål i april. Spørgsmålene gik blandt andet på, om filmen blev optaget med skjult kamera. Både fra Tyskland og fra Frankrig er der kommet udtalelser overfor aviser om, at politikerne ikke vidste, at de blev filmet, og heller ikke den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, var klar over, at der var lyd på optagelserne, da han kom med filmens nok mest ømfindtlige udtalelser om den tyske udenrigsminister.

 

Derimod sagde Anders Fogh Rasmussen under en spørgetime i Folketinget, at »intet – intet – i filmen er optaget med skjult kamera eller mikrofon. Den pågældende journalist fulgte begivenhederne med synligt kamera og mikrofon.«

 

Efter udtalelserne fra den tyske kansler og den tyske kommissær fortsætter sagen dog nu. Frank Jensen har igen stillet et spørgsmål til statsministeren.

 

Hvorfor, vil Frank Jensen gerne vide, hvorfor indrømmer Fogh overfor den tyske kansler, at filmen var en fejl, hvis han ikke gør det overfor Folketinget?

 

Statsministerens tale under Global Investigative Journalism Conference, 1. maj 2003.

Frank Jensens seneste spørgsmål til statsministeren, 26. maj 2003.