ARTIKLER


Berlaymont er ikke gjort færdig

Kommissionens hovedsæde Berlaymont blev i 1991 lukket på grund af forurening med asbest. Den er stadig ikke færdig. Nu er sidste frist sat til 1. maj 2004
Af Sven Skovmand
19. maj 2004

Den store, firlængede Berlaymont-bygning i Bruxelles, der i mange år var Kommissionens hovedsæde, blev i august 1991 lukket, fordi den var forurenet med asbest, skriver Politiken 9.2.2004.

Siden da har den været under en ombygning, der har været ledet af den belgiske stat. Det har taget længere tid, end nogen forestillede sig. Sidste frist for færdiggørelsen var udgangen af 2003, og denne frist har man måttet forlænge til 1. maj i år, når Kommissionen udvides med kommissærerne fra de nye medlemslande.

Hvis den sidste frist ikke overholdes, vil kommissær Neil Kinnock opkræve en månedlig bøde på 1,6 millioner kroner af den belgiske regering.