ARTIKLER


Danmark stille på strammerlinien

Det store flertal i Folketinget vil ikke sende flere penge til Bruxelles.
Af Erling Böttcher
17. oktober 2004

Egentlig kunne Danmark godt have skrevet under på seks landes krav om at stoppe for flere udgifter til EU's budget (se artiklen på side 6). Et stort flertal i Folketinget er nemlig enige om at der ikke skal sendes så mange penge til Bruxelles, som EU-kommissionen drømmer om.

Danske politikere ved godt at det i Danmark ikke er nogen særlig god salgstale for Unionen at den skal have flere penge – slet ikke kort før man gerne vil sælge en forfatning for EU.

På den anden side er Danmark et af de største modtagere fra EU's største budgetpost, nemlig landbrugspolitikken. Derfor er det heller ikke passende at lægge sig på kollisionskurs med både regeringspartiet Venstres bagland i landbruget, samt de øvrige lande med store interesser i landbrugsstøtten.

Derfor gjorde Danmark som ofte i mange EU-debatter. Melder ud med så lidt larm, at det næsten ikke kan høres.

Det er således næppe en tilfældighed at Danmark ikke skrev under på det brev, som de 6 budgetstrammer-lande, sendte i december sidste år for at stige »stop» for flere penge til EU.