ARTIKLER


Dansk kamp for kassekreditten

EU vil stille så skrappe krav til danske bankers sikkerhed for kassekreditter, at både kassekreditterne og dankortet er truet
Af Sven Skovmand
23. oktober 2004

Et direktivforslag fra EU truer den danske kassekredit, og det får nu både bankerne og Finanstilsynet på banen, skriver Jyllands-Posten 11.9.2004

EU-direktivet vil tvinge de danske banker til at stille en større sikkerhed for kassekreditter, der er tilknyttet et dankort og en lønkonto, end der kræves af kreditkort som Mastercard og American Express.

Finanstilsynet kalder kravet urimeligt, fordi det ikke tager hensyn til, at kassekreditterne ofte har fuld sikkerhed i fast ejendom, mens der ovehovedet ikke er sikkerhed for kreditkortene.

Man vil nu prøve på at få de andre EU-lande til at gå med til en ændring af teksten i direktivet, så den hidtidige danske praksis kan fortsætte.