De Fems fornemmelser for flertal

Fempartiaftalen med SF i en nøglerolle fortæller om, hvad ja-partierne vil gå med til af mere overstatslighed, og hvad man siger nej til. Aftalen ændrer ikke på forfatningen.
Af Staffan Dahllöf
10. november 2004

Der er to kerner i aftalen mellem de fem politiske partier om, hvordan EU-forfatningen skal bruges i Danmark:

– Den såkaldte grønne boks: Politikområder hvor partierne gerne vil at EU skifter fra enstemmighed til flertalsbeslutninger uden at nødvendigvis spørge den danske befolkning (se forfatningsgennemgang side 7-10).

– Den såkaldte røde boks: Politikområder hvor et parti kan sige nej og sikre at Danmark forhindrer en overgang til flertalsafgørelser som forfatningen ellers lægger op til (se forfatningsgennemgang side 7-10).

Både grøn og rød

Opdeling af aftalen i en grøn og en rød boks er blevet brugt i et forsøg til en pædagogisk forklaring af hvordan aftalen skal forstås, men den opdeling er ikke helt uproblematisk

For det første findes artiklerne om skatter og afgifter (III-171 og III- 173) både i den grøne boks, hvor partierne gerne vil have flertalsbeslutning, og i den røde boks om de sager, hvor enstemmigheden skal bevares.

For det andet er de fire pinde i den røde boks ikke helt sammenlignelige, da de forskellige artikler i forfatningen, som aftalen henviser til, heller ikke er det.

Ekspertvurdering

I artiklerne III-125 og III-210 om social sikring og arbejdsmarkedsforhold er hovedreglen på de følsomme områder enstemmighed, men med mulighed for at overgå til flertalsafgørelser.

I artiklen om sikring for vandrende arbejdstagere III-136 er hovedregen omvendt flertalsafgørelser, men med mulighed for et enkelt land til at trække i nødbremsen for at bevare en ønsket enstemmighed.

Det vil derfor kræve et større politisk benarbejde for et medlemsland at sikre de ønskede grænser mod EU-indflydelse i henhold til artikel III-136, end i henhold til artiklerne III-125 og III-210.

Dette afspejles i fempartiaftalen ved at partierna skal kunne indkalde ekstern ekspertise for at vurdere konkrete forslag.

»Det indebærer ikke at vore vetomulighed er blødere på dette punkt, men er udtryk for at vi ikke kan lave om på hvad Regeringskonferencen nåede frem til,« siger SF's EU-konsulent Bent Gravesen.

Forskel eller uden betydning

En aspekt i vurdering af fempartiaftalens betydning er hvorvidt den ”røde bokse” trækker nogle grænser for EU's indflydelse som ellers ikke ville være der.

Det mener SF-formanden Holger K. Nielsen er indlysende klart:

»Hvis vi ikke er der, vil vetobestemmelserne være fuldstændigt anderledes. SF gør en forskel,« siger han.

»De andre partier var jo parat til at snuppe det hele som det lå fra det forberedende Konvent,« siger EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard.

Omvendt mener den radikale forhandler og tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen ikke at aftalen på de områder flytter nogle hegnspæle.

»Der ville alligevel ikke være opbakning i Folketinget for at gå med til de forandringer,« sagde han tirsdag aften.

Retlig analyse?

Endelig indeholder fempartiaftalen en lang række udsagn om, hvad man mener om EU-forfatningen, og hvor positivt man ser på helheden såvel som på enkelte artikler.

For eksempel er man »tilfreds med«, at EU i handelsaftaler med tjenesteydelser (artikel III-315) ikke ad bagdøren kan gå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger.

Der er her tale om politiske tilkendegivelser, som ikke i sig selv forandrer forfatningen eller binder ja-partierne til noget, de ikke ville være enige om, hvis aftalen ikke var der.

Her kan man også notere at de fem partier giver udtryk for at have lavet en retlig analyse af forfatningen.

Den beskrives som »en traktat« som er »forenelig med Grundloven«.

Den grønne boks

På følgende områder vil de fem partier kunne beslutte med flertal, og altså gå længere end hvad forfatningen umiddelbart lægger op til, hvis stats- og regeringscheferne bare kan blive enige om det:

- Flerårige finansrammer (EU's langtidsbudget artikel 1-55).

- Bekæmpelse af foreskellige former for diskrimination (artikel III-124).

- Fastsættelse og harmonisering af minimumssatser for indirekte afgifter, f eks moms (del af artikel III-171)

- Samarbejde mod skattesvig (del af artikel III-171 og III-173)

- Minimumssatser for miljøafgifter (artikel III-234.2, hvor det er nok at et ministerråd og ikke nødvendigvis et topmøde tager den beslutning).

- Minimumssatser for energiafgifter (artikel 256.3).

Aftalen om hvad der skal med i den grønne boks indebærer ikke at det vil blive sådan, men er et signal om at her har de fem partier i hvert fald ikke nogle problemer med mere overstatslighed.

NB! Områder i grøn boks er markeret med grøn farve i forfatningsgennemgangen side 7-10.

Den røde boks

På følgende områder vil partierne ikke gå med til flertalsafgørelser, noget som forfatningen åbner muligheder for hvis altså medlemslandene kan blive enige om det:

- Social sikring (artikel III-125.2) og dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken (artikel III-210).

- Social sikring af vandrende arbejdstagere (artikel III-136).

- Direkte personskatter (del af artikel III-173)

- Harmonisering af indirekte afgifter bortset fra harmonisering af et minimumsniveau (del af artikel III-173).

NB! Områder i rød boks er markeret med rød farve i forfatningsgennemgangen side 7-10.

Nedlagt hjemmeværn skal styrke EU-forsvar

Ifølge EU-forfatningen forpligter medlemslandene sig til gradvis ”at forbedre deres militære kapacitet”.

Men ifølge fempartiaftalen betyder det ikke, hvad man umiddelbart kunne tro; at medlemslandene rent faktisk skal forstærke den militære kapacitet.

Ifølge de fem partier kan langt mindre også gøre det:

»Traktatens forpligtelse til forbedring af militære kapaciteter medfører ikke, at dette skal ske ved en forøgelse af militærudgifterne. Målet kan nås på anden vis. Det vil fortsat være medlemslandene, der selv fastlægger ders nationale forsvarsbudgetter,« er man blevet enige om at mene.

SF's forsvarsordfører Villy Søvndal udlægger det som at Danmark vil kunne bidrage til den ønskede kapacitetsforstærkning, ikke ved at give forsvaret flere ressourcer, med ved for eksempel ved at nedlægge hjemmeværnet.

Molboagtigt

På spørgsmålet om forsvarsformuleringen i aftalen fylder nogen funktion da Danmark i forvejen har et forsvarsforbehold, og da de fem partiers fortolkning ikke forandrer hensigt med forsvarsartiklerne i selve forfatningen i andre lande, eller fortolkningen i andre lande svarer Villy Søvndal.

»Det ville da være rent molboagtigt at kræve mindre effektivitet af noget som EU er fælles om.«

I fempartiaftalen noterer partierne sig i øvrigt rammerne for EU militære operationer »herunder fredsskabelse og stabiliseringsoperationer«.

I aftalen understreger de »med tilfredshed«, at EU's forsvarsdimension skal udvikles i overensstemmelse med »principperne i FN-pagten«, men ikke på betingelse at de konkrete militæropgaver kun må udføres efter mandat fra FN's sikkerhedsråd.