De ni spidskandidater

Oplysninger om de ni listers nr. 1 ved valget 2004
Af Sven Skovmand
7. maj 2004

Ved valget den 13. juni kan vælgerne stemme på hele ni forskellige lister: syv partilister og to tværpolitiske lister – JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Vi bringer her oplysninger om de ni spidskandidater og gengiver nogle af deres synspunkter.

Poul Nyrup, Socialdemokratiet

Den tidligere statsminister behøver ingen nærmere præsentation. Han søger nu at gøre en indsats i EU, som ifølge hans hjemmeside vil kunne fremme forskning og uddannelse og dermed økonomisk udvikling. Han ønsker også, at EU skal gøre en indsats for at bekæmpe AIDS i Den Tredje Verden og i det hele taget alle de problemer, som ulandene møder.

Anders Samuelsen, De Radikale

Denne unge radikale politiker er noget mindre kendt end sin forgænger, Lone Dybkjær, der nu søger at gå ind i dansk politik – i modsætning til sin mand, Poul Nyrup. Anders Samuelsen lægger i en kommentar i Kommissionens blad »Europa« vægt på, at man undgår at få en konkurrence om dårligt arbejdsmiljø, og at man får en debat om skattepolitikken, så sænkninger af afgifter og skatter ikke underminerer mulighederne for at finansiere velfærdssamfundet.

Gitte Seeberg, De Konservative

Hun er i dag ordfører for sit parti i udenrigspolitik og EU-spørgsmål, men føler sig muligvis sat ud på et sidespor, fordi hun i modsætning til Lene Espersen og Henriette Kjær ikke blev minister. Til »Europa« siger hun, at hun vil arbejde for at gøre De Konservative mere synlige i Parlamentet. Som Poul Nyrup mener hun, at EU må gøre mere ud af forskningen. På baggrund af udvidelsen er hun tilhænger af flere flertalsafgørelser i EU, sådan som forslaget til en EU-forfatning ønsker.

Margrete Auken, SF

Hun slog med et snævert flertal den EU-kritiske Pernille Frahm, og hendes opstilling som nr. 1 kan forventes at få en del af SF's mange unionsmodstandere til at fravælge partiet. Derfor må man nok forvente, at hun vil søge at nedtone sin begejstring for EU. Det samme gælder hendes parti, der i sit valgprogram lægger hovedvægten på at skabe »en politisk modvægt til de store europæiske konservative og socialdemokratiske grupperinger.«

Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen

Han har siddet i EU-Parlamentet i 25 år og er formentlig det menneske i verden, der ved mest om EU. Han og hans bevægelse ønsker i modsætning til Folkebevægelsen ikke, at Danmark skal træde ud af EU, men han vil begrænse EU's indflydelse og siger derfor nej til både en EU-forfatning og en øget militær oprustning i EU.

Ole Krarup, Folkebevægelsen

Han har »kun« siddet i Parlamentet i ti år, men det har bestyrket ham i den opfattelse, at EU ikke lader sig reformere. Derfor ønsker han som sin bevægelse, at Danmark skal gå ud af EU. Så længe Danmark er medlem, vil han forsvare de fire forbehold. Især er han bekymret over den meget omfattende opbygning af systemer med overvågning af politi, siger han til »Europa«.

Mogens Camre, Dansk Folkeparti

Han siger til »Europa«, at han som sit parti ønsker at deltage i det europæiske samarbejde, men at det ikke er ligegyldigt, hvilken form samarbejdet har. De fire forbehold er efter hans opfattelse en vigtig forudsætning for, at Danmark kan deltage på en rimelig måde. Han går imod den foreslåede EU-forfatning, fordi den efter hans opfattelse vil gøre det muligt for de store lande at regere hen over hovedet på Danmark.

Jakob From Høeg, Kristendemokraterne

Hvis Kristendemokraterne får valgt et medlem – det er ved valget i forbund med Det Radikale Venstre – vil han gå ind i Kristdemokraternes gruppe, hvilket vil gøre ham til »medlem af den største og mest indflydelsesrige partigruppe«, siger han på sin hjemmeside. Han er tilhænger af EU, men ønsker dog »en vis tilbageholdenhed i det europæiske projekt.« Han er også kritisk over for EU's landbrugspolitik, der er til skade for ulandene.

Karin Riis-Jørgensen, Venstre

Venstres spidskandidat går som sit parti ind for, at »Danmark er fuldt og helt med i det europæiske samarbejde«, at flertalsbeslutninger giver EU mere styrke, øget handlekraft og magt til at løse fælles opgaver. Hun vil også »styrke Det Indre Marked, konkurrencepolitikken, forbrugerbeskyttelsen, miljøpolitikken, forsvarspolitikken og det retslige samarbejde om asyl og bekæmpelse af international kriminalitet.«