Der kan være mange rådne æbler i EU's system

Eurostat er ikke så eneståen de, som man søger at fremstille det, siger den fyrede regnskabschef, Marta Andreasen, i et interview til det ny Notat
Af BRIGITTE ALFTER
10. juni 2004

EU’s statistiske kontor, Eurostat, er som omtalt i Notat for 3. oktober blevet genstand for en skandale, efter at det kom frem, at Kommissionens penge systematisk blev overført til private konti.

Det har ført til, at man har kaldt Eurostat et »råddent æble« i EU-systemet. Det er en slags forsøg på at fortælle, at det, der er sket i Eurostat, er noget enestående.

Men denne opfattelse passer ikke, siger Marta Andreasen til det ny NOTAT. Hun var Kommissionens regnskabschef, men blev suspenderet sidste år, da hun ikke ville skrive under på regnskaber, der efter hendes mening tilslørede, at der blev begået bedragerier.

Som Marta Andreasen siger, er EU’s regnskabssystem bygget op på en måde, der gør det umuligt at finde de »rådne æbler«. Derfor kan der ligge kassevis af sådanne rådne æbler, uden at systemet har mulighed for at spore dem.

 

De farlige regneark
Et grundlæggende princip for bogføring er, at man ikke må bruge regneark, fordi de kan rettes og tilpasses efter behov. I stedet skal man bruge et regnskabsprogram med dobbelt bogføring eller en gammeldags kassebog.

Sådan lyder den grundlæggende besked i et kursus om bogføring for nystartede selvstændige. Men dette princip følges ikke af EU. Her er regneark netop et af redskaberne i regnskaberne.

»EU’s regnskabssystem er middelalderligt,« siger Marta Andreasen, der på trods af sit navn ikke er dansker, men spanier.
Hun kritiserer systemet, fordi der ikke er dobbelt bogføring, fordi computersystemerne er mangelfulde, fordi ikke-autoriserede personer kan skaffe sig adgang til systemerne, og fordi det er umuligt at spore, hvem der har ændret hvad.

 

Rystede eksperter i svindel
Marta Andreasen var forleden en af hovedtalerne på kongressen af Association of Certified Fraud Examiners – en slags fagligt møde af bedrageri-eksperter – i Hotel d’Angleterre i København.

Og hendes beretning blev mødt med hovedrysten af de forsamlede eksperter. De hørte hende beskrive et system, der var præget af fundamentale strukturelle svagheder, og som derfor var ude af stand til at bevise og bekæmpe bedragerier.

 

Skal ikke aflægge rapport
For Marta Andreasen er det værste, at man ikke kan spore, hvem der har ændret noget.
»Hvis en generaldirektør beretter om en værdi, når de for eksempel har købt en bil, så skal han ikke aflægge rapport. Han siger det – og vi tror på det,« siger hun til det ny NOTAT.

Situationen bliver ikke bedre af, at de medarbejdere i Kommissionen, der måtte komme i strafferetlige vanskeligheder på grund af snyd med offentlige penge, i første omgang er sikret immunitet, så længe uregelmæssighederne er sket i embeds medfør, fortæller Marta Andreasen.

Denne beskyttelse findes i EU’s personalevedtægter. De er ganske vist ved at blive lavet om. Men så længe de gælder, kan alene Kommissionen tage stilling til, om immuniteten for en medarbejder skal ophæves.

Der gøres intet for at rette op på forholdene

EU-kommissionen har sin egen bedrageriafdeling med det nordisk klingende navn OLAF. Men er denne afdeling den rette til at finde ud af bedrageri i EU-systemet? Det blev der spurgt om på den konference, som Marta Andreasen deltog i.

I svaret udtrykte hun skepsis over for OLAFs muligheder. Afdelingen er ganske vist oprettet af EU-parlamentet, men den har ikke fået den uafhængighed, som den burde have.

»Jeg tror ikke, at OLAF kan gennemføre en undersøgelse på en uafhængig måde,« sagde hun.

Hovedproblemet for hende er, at der ikke er nogen adskillelse mellem de folk, der tager sig af regnskaberne, og dem, der står for aktiviteterne – altså bruger pengene.

Havde ventet noget bedre

»Da jeg blev ansat i Kommissionen, kunne jeg se, at regnskabssystemet var sårbart. Det var direkte åbent for bedrageri. Jeg så det som mit ansvar at fortælle det til mine overordnede og forventede en hasteindsats. I stedet blev jeg suspenderet,« fortalte Marta Andreasen i sin tale på Hotel d’Angleterre.

En af gæsterne ville gerne vide, hvorfor hun søgte stillingen i Kommissionen, når der jo tidligere havde været rapporter om bedrageri og dårlige systemer.

Til det svarede hun, at hun virkelig troede, at der var blevet rettet op på tingene, efter at den gamle Kommission under Jacques Santer var blevet tvunget til at træde tilbage på grund af rod i sagerne.

Har intet gjort

Men det var der ikke – og det er ifølge Marta Andreasen endnu uklart, hvornår der bliver rettet op på det.

Da den nuværende Kommission trådte til, udarbejdede den i 2000 en handlingsplan for at gøre systemet mindre sårbart.

Ifølge Marta Andreasen blev der givet løfter om et nyt regnskabssystem fra 2005 – men Kommissionen har ifølge hende end ikke truffet beslutning om, hvilket computersystem den vil brug