Det græske nej giver EU problemer Det græske nej giver EU problemer Det græske nej giver EU problemer

EU vil fastholde et bidrag på knap to milliarder til de tyrkiske cyprioter, der stemte ja. Men EU's ydergrænse kommer til at gå tværs gennem Cypern.
Af Sven Skovmand
6. maj 2004

Afstemningen på Cypern lørdag den 24. april 2004 endte som frygtet med et stort nej fra den græske befolkningsgruppe. Næsten 76 procent af vælgerne på den sydlige del af øen stemte ja, mens 64,9 procent af de tyrkiske cyprioter på den nordlige del af øen sagde ja.

Denne udgang er kommet helt bag på EU. Og det er måske ikke så mærkeligt, for indtil for ganske kort tid siden afviste både den tyrkisk-cypriotiske præsident Rauf Denktash og den tyrkiske regering ethvert forslag, der kunne gøre en ende på delingen af øen.

Tyrkerne, der rådede over 37 procent af Cypern, sagde således nej til at afgive noget som helst af deres område til grækerne.

Denne holdning ændrede sig imidlertid, da den muslimske politiker Tayyip Erdogan, for nylig overtog magten.

Erdogan ønsker, at Tyrkiet skal blive medlem af EU – fordi EU's krav om demokratiske reformer vil svække det tyrkiske militær, der flere gange har begået statskup og måske vil gøre det igen.

Derfor støttede han tanken om en bilæggelse af striden om Cypern, der har varet, siden tyrkiske soldater erobrede den nordlige del af øen i 1974.

Samtidig ønskede de fleste af de tyrkiske cyprioter at få gjort en ende på den internationale blokade af øen, som har varet siden den tyrkiske besættelse. Blokaden har været til stor økonomisk skade for tyrkerne, der har en langt lavere levestandard end grækerne på den sydlige del af øen.

I takt med, at tyrkerne blev tilhænger af en forening af Cypern, blev grækerne på øen imidlertid modstandere. Det gjaldt først og fremmest deres leder, præsident Tassos Papadopoulos.

Derfor lykkedes det ikke for FN's generalsekretær, Kofi Annan, at få parterne til at indgå et forlig. I stedet fremsatte han det forslag til forening af øen, som var til afstemning i lørdags.

Forslaget var særdeles fordelagtigt for græsk-cyprioterne, som ville få 8 procent af øens areal tilbage, hvad der ville betyde, at 180.000 af de 240.000 fordrevne græske cyprioter kunne vende tilbage til de byer og landsbyer, de flygtede fra i 1974.

Alligevel stemte de nej.

Hvordan belønnes tyrkerne?

Afstemningen har sat EU i et alvorligt dilemma. For det er umuligt at sige nej til, at den græske del af Cypern nu bliver medlem af EU, og tyrkerne må trods deres ja til Annans forslag holdes udenfor.

Kommissæren for udvidelse af EU, Günther Verheugen, har ganske vist sikret, at tyrkerne vil modtage de knap 2 milliarder kroner, som de har fået tilsagn om til deres udvikling. EU-landene vil også opgive deres blokade af øen.

Men grænsen mellem de to dele af Cypern kan EU ikke gøre noget ved. Den vil blive en ydergrænse for EU, og det betyder, at det bliver yderst vanskeligt for de tyrkiske cyprioter at rejse over grænsen.

En løsning kan naturligvis være, at EU anerkender den tyrkiske del af Cypern som en selvstændig stat – og derefter optager den i EU. Men en sådan løsning vil give mange ekstra problemer.

Derfor håber lederne i EU, at grækerne på Cypern vil besinde sig og på et eller andet tidspunkt sige ja til en forening af øen.