»En forsmag på fremtiden«

Polske bønder frygter for deres traditionelle småbrug og deres til dels økologiske landbrug, når EU’s landbrugspolitik holder sit indtog. Samtidig søger ledende folk fra EU at overbevise polakkerne om EU's velsignelser
Af Luise Hemmer Pihl og Bettina Berg
18. juni 2004

Krakow i det sydlige Polen en varm majdag. En gruppe bondefamilier indbyder pressen og andre interesserede til »En forsmag på fremtiden«. De har dækket bord. På den ene ende er der lagt plastemballeret supermarkedsmad frem: Pølser, skinke, oste, skivet brød, sodavand, mælk, skærekage. Alle med varedeklaration, der viser, at indholdet lever op til EU's krav.

 

Den anden ende er dækket med en kæmpeskinke, pølser, oste, kryddersmør og et kæmpestort, hjemmelavet brød, æblemost, honning, syltetøj og meget mere. Bag bordet står polske bondekoner i deres stiveste puds og beretter om, hvordan de selv producerer det hele - 100 procent økologisk. Supermarkedsmaden får lov at ligge.

 

Lever godt uden tilskud

Konerne kommer fra et område omkring Stryzów, ca. 50 km. syd for Krakow. De lever på og af små familiebrug på 3-6 hektar. I området er der lave bjerge, hvor de dyrker korn, frugt og grøntsager og har en stald fuld af dyr: Måske 2-3 køer, en so med grise, 30 høns, et par geder, lidt får og duer og måske en hest – samt et par værelser til turister, der gerne vil opleve økologisk familielandbrug. Deres varer går bogstavelig talt som varmt brød.

 

Lever ikke op til EU-krav

De lever godt uden produktionstilskud og nævneværdige skatter og vil gerne udvikle deres samarbejde om en økologisk produktion, der kan sætte et traditionelt bondesamfund i stand til at overleve i en ny tid. Men hvis Polen kommer med i EU, vil de - ligesom mindst halvdelen af landets halvanden million småbrug - sandsynligvis forsvinde, fordi de ikke - som supermarkedernes producenter - lever op til EU-kravene om standardiserede varer og produktionsmetoder.

 

Kun en ændring af EU's landbrugspolitik vil kunne redde dem fra den 'strukturændring', der allerede nu er i gang som forberedelse til medlemskabet. Derfor opfordrer de til at vinde tid ved at stemme nej ved weekendens folkeafstemning. Og det til trods for, at Paven, hvis billede hænger på en fremtrædende plads i alle hjem, opfordrer dem til at stemme ja.

 

Derfor står de nu her i Krakow og forsøger at overbevise pressen om også at fremføre argumenter for at sige nej. 'Stem for kvalitet,' siger de. Og pressen spiser i hvert fald med god appetit.

Mange besøg udefra

Anders Fogh Rasmussen var der i mandags, og før ham har polakkerne også kunnet hilse på regeringsledere som Jose Maria Aznar, Tony Blair og Gerhard Schröder. Kommissionsformand Romano Prodi og udvidelseskommissær Günter Verheugen har også været på besøg. Alle har de forsikret, at polakkerne og kun polakkerne bestemmer, om de vil med i EU eller ej – og alle har de fortalt, at det er chancen for Polen. Også pave Johannes Poul II har ladet et ord falde om det fornuftige i et EU-medlemskab – så et ja i Polen er blevet anbefalet og velsignet af både den europæiske politiske elite og Gud.

 

»En patriotisk pligt«

Den polske valgkamp var i denne uge inde i sin slutspurt. I den kommende weekend sætter polakkerne kryds ved 'tak' eller 'nie', og meningsmålingerne spår ikke overraskende om en ja-sejr. For den polske regering med Leszek Miller i spidsen har kampagnen været todelt. Dels skal polakkerne stemme ja – dels skal de komme til stemmeurnerne. Det budskab har også lydt fra de forskellige gæster i Polen. Udvidelseskommissær, Günter Verheugen, meddelte således i sin tale, at »deltagelse i folkeafstemningen om EU i juni er ikke bare en demokratisk ret, det er en patriotisk pligt.«

 

Flere af gæsterne er blevet spurgt om, hvad der vil ske, hvis Polen stemmer nej. Det har ingen af politikerne ville svare på.

 

»Historisk chance«

Det overordnede budskab fra ja-siden i valgkampen har været, at EU medlemskabet er en historisk chance for Polen til at komme økonomisk på fode. De 19 milliarder, som Polen vil modtage de første tre år i EU, er blevet nævnt mange gange. Samtidig er det blevet understreget, at den polske identitet ikke er truet. Anders Fogh Rasmussen understregede på sit besøg, at danskerne i dag stadig er danskere og på samme måde vil polakker vedblive med at være polakker.

 

Netop den polske identitet er et af de områder, som modstanderne slår hårdt på. Med slogans som 'Polen ja, Unionen nej' og 'Moskva i går, Bruxelles i morgen' forsøger unionsmodstanderne at komme igennem med budskabet om, at den polske identitet og nationale selvbestemmelse er truet. Den National-Katolske Bevægelse lægger ikke fingrene imellem. Deres slogan lyder »EU er en mulighed for at gøre den polske befolkning til slaver.«

 

Økonomisk underlegne

Men ne-jsiden er som i alle andre EU- og kandidatlande økonomisk underlegne. De har ikke haft råd til at lave store parader som eksempelvis den store Robert Schuman Parade, som blev afholdt i Warszawa i forbindelse med EU's nationaldag den 9. maj. Den dag blev blå balloner med gule stjerner uddelt sammen med brochurer, hvor man hurtigt kunne udregne sin del af den direkte landsbrugsstøtte, blev præsenteret i tusindvis. Sloganet for paraden var 'Ja, jeg er europæer'.

 

Og det er slet ikke nogen dårlig ting, hvis man skal tro den håndfuld unge mennesker i hvide T-shirts og blomster i håret som de polske vælgere har mødt i reklameblokkene på tv i løbet af de sidste uger. Deres budskab bliver leveret syngende - i cirka et minut gentager de sætningen »I EU bliver vi lykkelige.«

 

Polakkerne er også blevet præsenteret for diskussionen om, hvorvidt at medlemskab af EU kunne ske senere ved en ny afstemning.

 

Nej-siden har fremført at Rumænien og Bulgarien om nogle år skal beslutte sig for medlemskab og at Polen til den tid kunne få en ny afstemning. Dette er blevet afvist på det bestemteste af ja-siden som har sagt at en ny afstemning først er mulig om mange år eller måske aldrig.