EU er stenen i demokratiets sko

Den største forskel på politikere og folk findes i EU-spørgsmålet, siger forskerne bag rapporten om magt og demokrati.
Af Hans Kronberg
7. juni 2004

EU er stenen i demokratiets sko Den danske befolkning vil gerne have politisk indflydelse, og det mener den ikke, at den har i EU. Det gør os negative og afvisende. Til gengæld mener danskerne, at de har ganske godt styr på de danske politikere – bare ikke når det gælder EU.

Det fremgår af et kapitel i bogen »Magt og demokrati i Danmark – hovedresultater fra magtudredningen«, hvor samfundsforskerne sammenstiller resultaterne af en række valgundersøgelser om befolkningens syn på en række af de største politiske diskussioner.

Perioden er 1994-2001, hvad der betyder, at det seneste valg er med. De valgte politiske spørgsmål er flygtningepolitikken, retspolitikken, miljøpolitikken, EU og de offentlige udgifter.

Mest enige om flygtninge

Det er på flygtningeområdet, at befolkningen mener, at politikerne har været mest »lydhøre« i forhold til deres synspunkter.

Forskerne bag magtudredningen bruger en skala mellem minus 100 og plus 100, når der skal sættes tal på udviklingen. Plus 100 står for at Danmark bør tage imod mange flere flygtninge, mens minus100 betyder, at der skal lukkes helt af. Ved nul er der ikke behov for ændringer i den førte politik.

De anførte tal for politikernes holdning er alene, hvad befolkningen mener. Man har ikke spurgt politikerne for ikke at få sammenrodet forskellige tolkninger af spørgsmålene.

Når det gælder flygtninge, lå både befolkningen og politikerne under nul i 1994, hvorfor begge parter principielt var på strammerholdet. Men politikerne lå dog efter befolkningens opfattelse kun på minus 6, mens befolkningen lå på minus 29.

Siden da er opfattelsen af politikernes holdning til flygtningene ændret til minus 28, mens befolkningens egen holdning kun er ændret til minus 35. Forskellen er altså kun 7 point, og på flygtningeområdet er der dermed stort set opnået enighed om den førte politik.

Mindre enighed om EU

I den anden ende af »harmoni-skalaen« befinder EU sig så. Her står plus 100 for den »hurtigst mulige udbygning« af EU, mens minus 100 er helt ud af foretagendet.

I 1994 lå befolkningen på plus 4 og var derfor nogenlunde tilfreds med den faktiske udvikling. Det var umiddelbart efter, at vælgerne i 1992 havde forkastet Maastricht-traktaten og året efter havde stemt ja til traktaten med de fire danske forbehold (ØMU, militær, retslige og indre anliggender og unionsborgerskab).

Politikerne ville i 1994, med de af befolkningen tildelte plus 37 point, gerne have meget mere EU, og det vil de stadig gerne. Pointtallet er dog kun vokset til plus 38.

Befolkningen er også blevet mere positiv, men i et særdeles behersket tempo. Plus 13 er befolkningen nu oppe på, og hermed er forskellen mellem politikernes og befolkningens pointtal 25 point (38-13), hvilket er klart den største forskel mellem det, som befolkningen vil, og det, som politikerne menes at ville.

Flere »europæere«

Selvom danskerne således fortsat lægger behørig afstand til EU, mener forskerne bag magtudredningen, at danskerne er blevet mindre afvisende overfor begrebet »europæisk identitet«.

Kun 17 procent var i 1994 enige i påstanden »jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker«, mens 75 procent var uenige. I 2001 var de 17 procent blevet til 32, mens 55 procent fortsat ikke følte sig som europæere.

Magtudredningen kredser også om, at danskerne er mindre bekymrede for tab af national identitet og kultur end de øvrige EU-landes befolkninger i gennemsnit, ligesom danskerne heller ikke er bekymrede for det danske sprogs skæbne.

Kan ikke påvirke EU

Danskerne er til gengæld særdeles skeptiske overfor EU som institution, fordi de ikke mener, at de kan påvirke EU på god demokratisk vis. Danskerne mener omvendt, at de har rimeligt styr over den nationale politik.

Næst efter luxembourgerne er danskerne det folk i EU, der mener, at de har størst mulighed for at påvirke beslutningerne i det nationale system, mens danskerne samtidig – efter svenskerne – er dem, der mener at have de dårligste muligheder for at påvirke beslutningerne i EU.

Alt i alt er vi den befolkning, der oplever den største forskel på indflydelsesmulighederne på nationalt plan og i EU.

Et demokratisk problem

Og forskerne bag magtudredningen erkender, at danskernes bedømmelse af situationen er realistisk. Eller som de skriver: »Hvis folkelig deltagelse er vigtig, så har EU et problem.«

For godt nok er der demokratiske institutioner i EU, ligesom der er gennemført demokratiske reformer, men »EU's problem er, at der ikke er demokratisk liv i de demokratiske institutioner: Ingen folkelig deltagelse, næsten ingen europæisk offentlighed,« skriver forskerne (side 318).

Magt og demokrati i Danmark - hovedresultater fra magtudredningen. Aarhus Universitetsforlag 2003, 439 sider.