NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Anders Fogh Rasmussen benyttede EU-topmødet i Bruxelles til at sige god for forfatningstraktatens mange bestemmelser om, at han selv sammen med kollegerne på EU-topmøderne skal kunne bestemme, hvad vælgerne vil gå med til.
Forfatningsudkastet er nemlig formuleret som et tag-selv-bord for statsministre. De kan i enighed ændre forfatningens bestemmelser, uden at anvende reglerne for ændring af forfatningen.
De kan fjerne vetoretten i alle følsomme spørgsmål og indføre flertalsafgørelser. Så kan 13 lande nedstemme 12, hvis de 13 også repræsenterer 60 procent af EU-borgerne. Lande som Irland, Storbritannien, Holland, Danmark, Sverige, Finland, de 3 baltiske lande, Slovakiet, Tjekkiet og Malta vil derefter kunne stemmes ned – på én gang.
Kan ændre alt
Statsministrene vil også kunne indføre nye samarbejdsområder efter en udbygget gummiparagraf og med kvalificeret flertal indføre helt nye ministerråd.
De vil endelig kunne ændre på beslutningsmetoder og indføre bindende, direkte virkende love, i stedet for uforpligtende råd.
Ved at kombinere de tre metoder, kan de selvstændigt ændre EU-forfatningen fuldstændigt uden at foretage en eneste formel ændring.
Opfylder ikke paragraf 20
Men hvis de vil kunne alt dette, kan Anders Fogh Rasmussen ikke samtidig hævde, at forfatningen kun har overladt beføjelser »i nærmere bestemt omfang«, sådan som Grundlovens paragraf 20 kræver.
EU-forfatningen lever heller ikke op til paragraf 20’s krav om, at suverænitet kun kan overlades ved lov. Det vil jo være EU-institutionen Det Europæiske Råd, som giver EU mulighed for at træffe overnationale afgørelser på områder, hvor man ikke kan gøre det i dag.
Det vil løbende blive afgjort, hvad EU kan beslutte på de mest følsomme områder, hvor der stadig er enstemmighed i forfatningen, som udenrigspolitikken, socialpolitikken og skatterne.
Vælgerne må vide besked
Embedsmændene i Justitsministeriet vil hævde, at det ikke er overladelse af suverænitet, når man går fra enstemmighed til flertalsafgørelser. De vil sige, at suveræniteten overlades, når emnet skrives ind i forfatningen.
Men hvis regeringen har denne opfattelse, må den også tage konsekvensen og beskrive omfanget af de overladte beføjelser, som om der allerede nu kommer afgørelser med kvalificeret flertal. Vælgerne må vide, hvad der stemmes om.
Denne opgave bliver til gengæld nærmest umulig, når enstemmighed kan ændres til kvalificeret flertal alle de steder, hvor der i dag står enstemmighed.
Grundloven giver for øvrigt slet ikke hjemmel til en sådan tømning af de demokratiske principper.
Demokrati kan ikke gøres til en undtagelse
Danmark skal fortsat i hovedsagen være et demokrati, hvor vælgerne har det sidste ord i de vigtigste anliggender. Demokrati kan ikke lovligt gøres til en undtagelse, med mindre vælgerne selv godkender det gennem en grundlovsændring.
Derfor er der brug for en grundig udredning af forholdet mellem den danske grundlov, de andre landes grundlove og EU-forfatningsudkastet.
Statsministerens afvisning af, at der er et problem i forhold til grundloven, holder ikke.
Hvad Max Sørensen sagde
Afdøde professor i statsforfatningsret Max Sørensen skrev i sin bog om dette emne, at den danske grundlovs bestemmelse om suverænitetsafgivelse i »nærmere bestemt omfang« skulle opfattes på samme måde som den norske grundlovs bestemmelse om et »sagligt begrænset område«.
Det er netop retten til at fastlægge grænserne mellem medlemslandene og EU, som forfatningsudkastet i et voksende ubestemt omfang flytter fra vælgerne og de folkevalgte i medlemslandene til Unionens egne organer.
(Forkortet af redaktionen)