EU respekterer ikke det svenske nej til Euroen

Kommissionen stiller fortsat krav om ØMU-tilpasning af den svenske grundlov på trods af det klare nej til Euroen ved folkeafstemningen i 2003. Men kravene er blevet mere dæmpede.
Af Staffan Dahllöf
10. maj 2004

Den svenske Riksbank er ikke tilstrækkeligt uafhængig af politisk styring. Samtidig er den svenske grundlov, som regulerer adgang til dokumenter, ikke stram nok til at overholde ØMU-reglerne om hemmeligholdelse af centralbankens dokumenter.

Denne kritik fra EU's centralbank ECB og fra Kommissionen er ikke lagt på hylden, selvom 56,1 procent af svenskerne sagde nej til ØMU'en ved folkeafstemningen i september 2003.

Forventer tilpasning

»Til forskel fra Danmark og Storbritannien har Sverige ikke nogen formel ret til at lade være med at deltage i Euro-samarbejdet. Vi regner derfor med, at den nødvendige tilpasning af svensk lov vil finde sted på et passende tidspunkt,« siger talsmand i Kommissionen, Gerassimos Thomas, til Notat.

Men til forskel fra tidligere år er kritikken nu mere skjult. Man skal nu helt ned i grunddokumenterne for at kunne læse, hvad EU-myndighederne egentlig mener.

Hvad man sagde i 2003

Tirsdag den 20. januar diskuterede EU´s finans- og økonomiministre den årlige vurdering af blandt andre Sveriges konvergensprogram – hvordan Sverige lever op til ØMU-reglerne.

I beslutningsmaterialet fra Kommission står der intet om, at Sverige ikke lever op til de retlige krav i traktaten.

På tilsvarende tidspunkt sidste år påpegede Kommissionen både i sit arbejdsdokument og i en pressemeddelelse, at »svensk lov ikke er i overensstemmelse med statutten for ESCB (European System of Central Banks), som påpeget i Kommissionens konvergensrapport 2002)«.

Det er svensk lov stadig ikke.

Og det er Kommissionen godt klar over.

Ændret stil

»Kommissionen har ikke ændret holdning. Men vi har besluttet at ændre stil. Vi vil lægge mere vægt på opfølgningen af konvergensprogrammerne og ikke bare gentage tidligere års kritik.

Spørgsmålet om svensk lov vil blive behandlet på ny i den næste konvergensrapport, som er det juridisk bindende dokument i denne sammenhæng,« siger Gerassimos Thomas.

Den omtalte konvergensrapport udgives hvert andet år og kom sidste gang i 2002. Årets rapport vil udover Sverige også omfatte de 10 ny medlemslande.

Ingen af dem har noget formelt ØMU-forbehold, sådan som Danmark og Storbritannien har. De ti nye lande skal derfor ligesom Sveriges bestræbe sig på at opfylde ØMU-betingelserne. Det følger af EU-traktaten.

Regeringen ville ikke have undtagelse om ØMU'en

»Jeg tror, at en formalisering af vores ØMU-nej vil være vigtig. Uden en klar undtagelse fra ØMU'en vil Kommissionen komme til at fortolke Sveriges stilling.

Vi kan se det på alholholpolitikken, hvor de politiske løfter ikke blev juridisk sikrede, og hvor vi ikke længere kan føre vores egen linje,« siger Håkan Larsson, der er medlem af Rigsdagen for Centerpartiet og var aktiv på nej-siden i ØMU-afstemningen.

Rigsdagen sagde nej

Efter det svenske nej sidste år prøvede de partier, som støttede nej-siden, at give en klar besked til regeringskonferencen om EU´s fremtid.

Formålet var at give Sverige en ØMU-undtagelse på linje med Danmarks og Storbritannien.

Men ligesom i Danmark er der forskel på den folkelige EU-opinion og holdningen til EU i Rigsdagens flertal.

Udover Vänsterpartiet og Miljöpartiet stemte kun enkelte repræsentanter for Centerpartiet, Socialdemokraterne og Kristdemokraterne for en formel svensk ØMU-undtagelse.

Hvad juristerne siger

På det svenske finansministerium er jurister og andre embedsfolk godt klar over Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks kritik. De erkender, at Sverige ikke har en formel undtagelse, og derfor i princippet skal følge traktatens ØMU-regler.

»Det indgår i de løbende samtaler vi har med Kommissionen,« siger sagsbehandler Magnus Hedberg i Finansministeriet.

Intet aktuelt lovforslag

I andre tilfælde plejer den svenske regering at lægge vægt på, at man nøje tilpasser sig EU, og at vedtagne regler skal følges.

For eksempel bakker finansminister Bosse Ringholm op om Kommissionens beslutning om at gå til EF-domstolen med Ministerrådets beslutning om Frankrigs og Tysklands budgetunderskud.

Men der er intet aktuelt lovforslag om at efterkomme Kommissionens kritik af Sveriges manglende ØMU-tilpasning.