EU-rettens forrang

I brevkassen besvares spørgsmålet om EU-rettens forrang i forbindelse med debatten om EU-grundloven
Af Brevkasse-redaktionen
17. oktober 2004

SPØRGSMÅL: Nogen siger at EU-rettens forrang er en nyhed – andre siger at det altid har været sådan.

SVAR: Både ja- og nej - og det afhænger af, hvilke øjne der ser!

Forrangen står at læse i EU-forfatningens artikel I-6:

»Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser der er tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret.«

Det er for så vidt klokkeklar tale. Enhver regel i et medlemsland er underordnet EU-reglerne, hvis der skulle opstå en tvivl om, hvilken regel, der gælder.

1. Sådan har det imidlertid altid været, set med EU-domstolens briller.

2. Sådan har det imidlertid aldrig været, set fra de fleste landes side.

Det er til gengæld en nyhed at den omdiskuterede forrang skrives direkte ind i EU-grundlovstekst, traktat eller forfatning.

Forhistorien

EU-rettens forrang har til dato ikke været en del af EF's eller EU's traktater. Det kunne de folkevalgte ikke enes om i det daværende EF. I stedet tog EU-domstolen sagen i egen hånd, og fastslog EU-forrangen for medlemsstaternes love i 1964 i den berømte sag Costa mod Enel. I 1970 fastslog EU-domstolen, at EU-love også har forrang over nationale forfatninger og Grundlove (Internationale Handelsgesellschaft sagen).

EU-domstolens princip om forrang er imidlertid kun anerkendt i et eneste medlemslands forfatning, nemlig den irske.

I f.eks. Danmark fastholder Justitsministeriet og Folketinget at danske myndigheder kun må rette sig efter danske bestemmelser, hvis Folketinget lovgiver bevidst imod EU-forpligtelser. Vi har således heller ikke accepteret princippet om EU-rettens ubetingede forrang.

I Grundlovsdommen fra 1998 fastslog Højesteret at det i Danmark er Højesteret som har det sidste ord, hvis der er konflikt mellem EU-ret og dansk ret.

Også den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe har fastslået dette.

Fremtiden

Det spændende er, hvad sker der, når nu princippet gøres til EU-grundlov ved at indskrive det i EU-forfatningen? Svaret er: Kamp.

Det vil sige styrkeforholdet mellem EU-ret og medlemsstaternes egen ret afgøres af politisk og retlig kamp. »To parallelle konkurrerende retssystemer«, kalder eksperterne det.

Tilbage til debatten står: Signalværdien i EU-forfatningen og hvorvidt politikerne vil tage EU-forfatningens ordlyd alvorligt eller tage den danske Højesteret alvorligt.