ARTIKLER


EU skal omdannes til forsvarsunion

EU er på vej til at overtage NATO's forsvarsgaranti for alle lande undtagen Danmark. Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at forbeholdet holder Danmark udenfor, men vil intet sige om en afstemning om det militære forbehold.
Af Staffan Dahllöf
20. maj 2004

I et overraskende udspil til Regeringskonferencen har det italienske formandskab lavet om på betingelserne for den betændte forsvarsdiskussion.

En forsvarsgaranti – ligesom i NATO – skal ikke længere kun gælde for de EU-stater, som indgår i et såkaldt forstærket samarbejde med hinanden. Forsvarsgarantien skal nu gælde for alle. EU skal kopiere eller overtage NATO's forsvarsgaranti.

Den mulighed blev ellers helt afvist af statsminister Anders Fogh Rasmussen på Regeringskonferencens indledende topmøde i Bruxelles i oktober.

Nu er det blevet til en realitet – noget som i de seneste uge fik de fire alliancefrie EU-lande Finland, Sverige, Østrig og Irland op af stolene.

De fire protesterer

Et protestbrev fra de fire blev noteret og diskuteret på udenrigsministrenes forhandlingsmøde i mandags.

Da havde den østrigske udenrigsminister Bennita Ferrero-Waldner sagt, at en forsvarsgaranti i EU-forfatningen vil kræve en grundlovsændring i Østrig.

Og Irlands udenrigsminister Brian Cowen havde advaret om et nej i den kommende irske folkeafstemning, hvis ikke landets neutralitet bliver respekteret i den endelige EU-forfatning

Efter mødet sagde Sveriges udenrigsminister Laila Freivalds, at de alliancefrie lande havde fået en »påfaldende stærk støtte fra rigtig mange lande.«

Lige så påfaldende var dog, at hverken Frankrig eller Tyskland udtrykte forståelse for de fires protester.

De tre store spiller ud

Det italienske formandskabs pludselige kursskifte skal også ses på baggrund af intense forhandlinger bag kulisserne, hvor der er mange interesser på spil.

»Udvidelsen af forsvarsgarantien et fremlagt med forståelse fra de tre store medlemslande, måske med en lidt større forståelse fra nogen af dem, siger Anders Bjurner, der er chef for afdelingen for europæisk sikkerhed i det svenske udenrigsministerium.

Den nye og udvidede forsvarsgaranti skal i dette perspektiv ses som et kompromis mellem de tysk-franske planer om et EU-forsvar, og de britiske ønske om at deltage uden at komme til at svække NATO.

Briterne går med til at indføre forsvarsgarantien i EU med henvisning til NATO. Tyskland og Frankrig går med til at nøjes med i starten at få en lille og beskeden forsvarskommando i EU-regi.

EU-lande, som ikke indgår i NATO, bliver i den sammenhæng anbragt på sidelinjen, ligesom den nye forsvarsgaranti sætter fokus på den danske holdning.

Dækket af forbehold

For den nye opstrammede forsvarsgaranti kommer ikke til at vedrøre Danmark – som det eneste af i alt 25 EU-lande. Det mener statsminister Anders Fogh Rasmussen.

»Danmark har et forsvarsforbehold og deltager ikke i et forstærket samarbejde. Det bliver der ikke ændret på, « sagde han på sit faste pressemøde i tirsdags.

Da det ny NOTAT påpegede, at forsvarsgarantien nu skal gælde alle og ikke kun en afgrænset kreds, sagde statsministeren:

»Det står fuldstændigt klart, at Danmark ikke omfattes af nogen del af EU's forsvarssamarbejde.«

Statsministeren afviste til gengæld at sige noget som helst om tidspunktet for den danske folkeafstemning, og hvorvidt den også kan komme til at omfatte for eksempel forsvarsforbeholdet.

»Nu skal vi først have overstået Regeringskonferencen. Så skal Folketingets partier inddrages i overvejelserne,« sagde han.

Italien fremlægger vidtgående ændringer i

forsvarspolitikken Den gældende Nice-traktat taler om en »gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik«, og at dette »vil kunne« føre til et fælles forsvar.

Traktaten lægger også op til muligheder for »forstærket samarbejde«, hvor nogle lande går længere end de andre.

Men på det militære område kan et sådant forstærket samarbejde kun etableres med en enstemmig beslutning. Hvert enkelt medlemsland kan forhindre et udvidet militærsamarbejde i EU-regi.

Her vil en kommende EU-forfatning kunne medføre flere forandringer.

1. Målet

Forslag: Ny formulering om mål.

Indhold: Konventets forslag siger, at en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik »(...) vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd (stats– og regeringscheferne) med enstemmighed træffer afgørelse herom.« (EU-forfatningen I-40.2)

Forandring: Formuleringen »vil føre til« er en stramning sammenlignet med den gældende »vil kunne føre til«.

2. Midlerne

Forslag: Krav om oprustning.

Indhold: »Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.« (EU-forfatningen del af I-40.3)

Forandring: Nyt krav, ingen tilsvarende tekst i den gældende traktat.

3. Fortroppen

Forslag: De, som vil og kan, må gå foran.

Indhold: »De medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område med henblik på mere krævende opgaver, etablerer et permanent struktureret samarbejde inden for rammerne af Unionen.« (EU-forfatningen I-40.6)

Forandringer:

– Det markerede ord permanent er en tilføjelse til og stramning af Konventets forslag og er lavet af det italienske formandskab.

– Den udløsende beslutning om at indlede et forstærket militært samarbejde træffes med kvalificeret flertal i Ministerrådet, og vil ikke som i dag kræve enstemmighed.

– Betingelsen for at deltage i fortroppen er viljen og evnen, som er defineret i en særlig protokol om deltagelse i det nye våbenagentur. Man skal også senest i 2007 være i stand til inden for 5-30 dage at stille med kampenheder for en periode på 30 dage, der kan forlænges til mindst 120 dage.

4. Forsvarsgarantien

Forslag: Ny forpligtelse til militær assistance.

Indhold: »Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen«. (EU-forfatningen del af I-40.7)

Konsekvens: I det oprindelige forslag fra Konventet skulle forsvarsgarantien kun gælde for fortroppen – de lande, som indgår i et forstærket forsvarssamarbejde. Men formandskabet ønsker, at forsvarsgarantien skal gælde for alle; altså også for de alliancefrie lande Finland, Sverige, Østrig og Irland. Der tilføjes dog en beroligende formulering om, at »dette påvirker ikke visse medlemslandes forsvars- og sikkerhedspolitiks særlige egenart (landenes neutralitet, red.)«

5. Ad bagdøren?

Forslag: Militær assistance ved terrorangreb og katastrofer.

Indhold: »Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler, som medlemsstaterne stiller til dens rådighed« med henblik på blandt andet terrortrusler og katastrofer (EU-forfatningen del af I-42)

Forandring: En ny forpligtelse til solidaritet med civile og militære midler om end ikke fuldt ud bindende for det enkelte medlemsland på linje med forsvarsgarantien i I-40.7. Finlands udenrigsminister Erkki Tuomioja og Sveriges Anna Lindh advarede i december sidste år i mod at bruge en militær indsats mod terrorisme som løftestang for en forsvarsalliance. Et år senere er den finsk-svenske kritik af denne artikel imidlertid forstummet.

Links: Formandskabets seneste forslag i dokument CIG 57/1/03 REV 1 på ue.eu.int/igc/doc_register.asp?content=PRESID&lang=EN