EU undergraver fagbevægelsen

I kronikken siges det, at EU i stigende grad regulerer politikken gennem lovgivning, og at fagbevægelsens top ser passivt til.
Af Finn Andersen
12. juni 2004

Fagbevægelsen har tidligere brugt parolen »Nødderne knækker vi selv«. Det er efterhånden en legende. Fagbevægelsens top ser passivt til, mens EU-harmoniseringer undergraver den danske aftalemodel og de sociale ydelser.

Parolen betød, at EU skulle holde fingrene fra den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler, og hvor fagbevægelsens medlemmer har direkte indflydelse på at rejse krav og stemme om egne overenskomster.

Men denne model er under afvikling

Hvad der sker i de sydlige lande

Mens vi i Danmark har overladt regulering til arbejdsmarkedet, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, har de fleste sydlige EU-lande reguleret arbejdsmarkedspolitikken gennem lovgivning.

Baggrunden for denne forskel er, at Danmark har haft en faglig bevægelse med en høj organisationsprocent blandt både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Hvorimod fagbevægelsen i Sydeuropa har været splittet efter politiske og religiøse skillelinier og har haft en meget lav organisationsprocent.

Love og overenskomster

EU-direktiverne er i de fleste EU-lande gennemført ved lov eller ved en kombination af lovgivning og indskrivning i overenskomster

Kun Danmark har op igennem 90’erne gennemført EU-regler ved indskrivning i de kollektive overenskomster.

LO har hele tiden ment, at vi ved at skrive direktiverne ind i overenskomsterne har overholdt EU's regler, men som kritikerne i fagbevægelsen længe har påpeget, er det ikke nok for EU. Direktiverne er jo kun skrevet ind i overenskomsterne og omfatter dermed kun organiserede arbejdere med overenskomst.

Kommissionen har nu gennemtvunget, at EU-direktiverne omfatter alle lønmodtagere, uanset om de er med i en fagforening eller omfattet af en overenskomst – et anslag mod fagbevægelsen i Danmark.

I sin yderste konsekvens vil det betyde, at medlemmernes kollektive krav og indflydelse på egne løn- og arbejdsforhold bliver erstattet af individuelle forhandlinger – en skidt udvikling for den danske model.

De øgede privatiseringer

Tendenserne i de sidste årtier har været præget af privatiseringer.

Først gik det ud over statslige virksomheder, og i anden bølge privatiserede både borgerlige og socialdemokratiske regeringer de dele af infrastrukturen, der hidtil havde været i offentlig regi og styret af politikerne. Det drejede sig først og fremmest om telekommunikation, transport, el, gas og vand.

Og nu er den tredje bølge på vej – nemlig privatisering af de bløde områder som sundhed, uddannelse, børne- og ældrepleje, pensionskasser, social- og arbejdsmarkedsforhold.

De sociale besparelser

Samtidig med dette bliver standarder og uddannelseskrav harmoniseredet. Det samme gælder sociale ydelser, skatter og afgifter, og der fremsættes forslag om en ensartet arbejdsmarkedspolitik. Mere deltid, større fleksibilitet i arbejdstiden, nemmere måder at afskedige medarbejdere på, lavere sociale ydelser til unge og mindre dagpenge – det er opskriften fra EU.

EU-forfatningen må bremses

Den nye EU-forfatning åbner for, at social- og arbejdsmarkedspolitik på langt flere områder kan besluttes med kvalificeret flertal samtidig med, at den danske vetoret forsvinder.

Der indføres desuden en ny gummiparagraf, der betyder, at man bare kan udbygge Unionen henimod en forbundsstat uden folkeafstemninger. Den demokratiske proces bliver derved bombet tilbage.

Derfor er det vigtigt, at unionsmodstanderne styrkes ved valget til EU-parlamentet den 13. juni. Så det nye forfatningsudkast kan bremses.