NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Bryder EF-domstolen grundloven, når den bruger den såkaldte 'dynamiske fortolkning' af rettigheder? Grundlovens paragraf 20 tillader jo netop kun at afgive beføjelser til EU i 'nærmere bestemt omfang'.
Det var et af de spørgsmål, der blev drøftet under en konference om Grundloven og internationale konventioner og organer i Folketinget i mandags.
Det kritiske spørgsmål kom fra Erik J. M. Pedersen fra Europabevægelsen – traditionelle EU-venner.
EF-dommeren Claus Gulmann svarede, at det måtte Højesteret i sidste instans tage sig af – hvis der skulle opstå et problem, noget han dog ikke mente, ville ske.
Det kunne Peter Vesterdorf, EU-jurist i Håndværksrådet og også aktiv i Europabevægelsen, til gengæld godt forestille sig.
»Jeg synes, at det er for dårligt at afvise problemerne på en sådan uansvarlig og løsagtig måde,« sagde han i en regelret opsang til panelet af oplægsholdere. Peter Vesterdorf pegede på flere områder, hvor Konventet efter hans mening vil gøre det nødvendigt at overveje en reel grundlovsændring:
»Vil det for eksempel være lovligt at overlade lovgivningsbeføjelser til et organ som Kommissionen, hvor Danmark i fremtiden måske ikke engang vil have en fast repræsentant?,« spurgte han.
Peter Vesterdorf er betænkelig ved den stormagtsindflydelse i EU, som Konventet lægger op til, men også ved at unionsmodstandere får let spil, hvis tilhængerne bliver ved med at se bort fra konsekvenserne af arbejdet i Konventet.
Dertil svarede Jens Peter Christensen, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, at det må være en politisk vurdering, om Danmark fortsat vil være en suveræn nation, og at politikere i modsætning til dommere er på valg.
Beføjelser til dommere
Mens EU-vennerne blandt tilhørerne advarede om en mulig grundlovsstrid, var paneldeltagerne mere rolige, blandt andet i spørgsmålet vedrørende Charteret om grundlæggende rettigheder.
»Mit eget bud er, at selv med ord som forfatning og selv om charteret for grundlæggende rettigheder vil blive skrevet ind, så vil det ikke ændre grunden for en dansk tilslutning ved brug af grundlovens paragraf 20,« siger Jens Peter Christensen.
Det betyder at Folketinget vil kunne tilslutte sig med 5/6-flertal, eller efter et ja i en folkeafstemning. Hvis grundloven derimod skal laves om, vil det kræve to beslutninger i Folketinget med valg i mellem og en folkeafstemning hvor mindst 40 procent af alle med stemmeret stemmer ja.
Han kan dog se et problem ved, at der er opstået to adskilte og konkurrerende systemer, som vedrører borgernes rettigheder:
På den ene side grundloven, og på den anden siden den Europæiske Menneskeretskonvention og det tilsvarende EU-charter om grundlæggende rettigheder, som muligvis vil blive retsligt bindende i den kommende forfatningstraktat.
»Man vil kunne sige, at de forskellige rettighedskataloger supplerer hinanden. Men det bliver så lagt ud til den enkelte dommer at beslutte, hvad man skal henholde sig til. De beføjelser til dommerne tages fra politikerne,« siger Jens Peter Christensen.
Grundloven vil miste sin betydning
Dette forholdsvis uproblematiske syn deles både af dommer Claus Gulmann, EF-domstolen i Luxembourg, og Peer Lorenzen, Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg. De to dommere var sammen med Jens Peter Christensen oplægsholdere på konferencen.
»Hvis charteret kommer ind i traktaten, så giver det bare borgerne et endnu bedre grundlag for deres rettigheder. Jeg vil ikke mene, at det vil blive et problem,« sagde Claus Gulmann.
Peer Lorenzen påpegede, at Europakonventionen og EU-charteret indeholder rettigheder som 'fair trial' (retfærdig retssag), respekt for privatlivets fred og forbud mod diskriminering – rettigheder uden sidestykke i den danske grundlov.
»Grundloven vil miste betydning i danskernes bevidsthed,« sagde han, men ville ikke anbefale en ændring af grundloven af den grund.
Krarup gør klar til ny retssag
Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU og professor dr. jur., er parat til igen at gå rettens vej, hvis den næste forfatningstraktat i EU bliver vedtaget i strid med hans fortolkning af den danske grundlov.
Ole Krarup var advokat i retssagen om Maastricht-traktaten (1993-1998) og i retssagen mod Poul Nyrup Rasmussens brug af embedsmænd op til afstemningerne om Amsterdam-traktaten i 1998 og ØMU'en i 2000.
»Først skal vi se det endelige resultat af konventet og af den kommende regeringskonference. Så skal vi se, hvordan man vil forholde sig til resultatet fra dansk side. Men hvis man kun går efter § 20 (om at overlade beføjelser til EU i 'nærmere bestemt omfang') og ikke efter §88 (grundlovsændring som kræver to folketingsbeslutninger med valg i mellem, og en folkeafstemning), så må vi gå til domstolen. Der vil ikke blive noget problem med at finde sagsøgere« siger Ole Krarup.
Hvad kan du få øjne på i dag, som vil kræve grundlovsændring?
»Kommissærproblematikken (at ikke alle lande er repræsenteret med en kommissær - red.), som Peter Vesterdorf peger på, er vigtig, ligesom charteret om de grundlæggende rettigheder. Det bliver sagt, at charteret kun regulerer EU-myndighedernes adfærd, men også danske myndigheder udøver jo myndighedskontrol på EU's vegne. Opgivelsen af søjleopdelingen og en fælles strafferet er også konkrete aspekter.«
Foreløbig har Folkebevægelsen taget initiativ til en ny kampagne mod resultatet af Konventets arbejde under mottoet 'Folkestyrke mod EU-grundlov'
Europabevægelsen aner problemer
Argumenter for hvorfor en forfatningstraktat kan gøre det nødvendigt med en grundlovsændring, diskuteres udførligt i en skrift fra Den Danske Europabevægelse.
I forordet afvises først alle påstande fra Folkebevægelsen, Junibevægelsen og Dansk Folkeparti om mulige konflikter med den danske grundlov.
Men i et af skriftens to hovedafsnit peger EU-jurist Peter L. Vesterdorf på mulige konfliktområder:
- Hvis EU får mulighed for at ændre, hvad Unionen skal beskæftige sig med ('de materielle politikker i Unionen') uden ratifikation i medlemslandene
- Hvis EU får en selvstændig beskatningsret
- Hvis Danmark mister et eget medlem af Kommissionen (allerede vedtaget i princip i Nice)
- Hvis nye grundrettigheder, f.eks. omsorgspligt, bliver retsligt bindende for Danmark
- Hvis hele EU bliver gjort til en enkelt valgkreds i valg til Parlamentet
- Hvis der indføres direkte valg af Kommissionens formand eller en ny EU-præsident.
I disse tilfælde er der tale om så store forandringer at EU-samarbejdets karakter, at den sædvanlige brug af grundlovens § 20 ikke vil være nok. Så må man overveje en grundlovsændring, mener Peter L. Vesterdorf, som skriver at Unionen 'mere og mere minder om en stat i folkeretlig forstand'. Ikke som en forbundsstat, men på den måde, at 'EU får mere indhold i stil med en stat'.
Kilde: Grundloven og EU - problemer forude? Af Peter Biering og Peter L. Vesterdorf 2002
Kan bestilles på www.europabevaegelsen.dk (Klik på 'Udgivelser og salg'/'Tænketanken 'Ja til Europa')