Femårsplan for en retlig Union

Ny femårsplan for en retlig Union viser at indvandring, grænsepoliti, og politibeføjelser stadig er følsomme politikområder.
Af Staffan Dahllöf
22. november 2004

BRUXELLES (NOTAT) – EU skal optræde, som var det én nation med hensyn til ydre grænser, indvandring, flygtningemodtagelse, bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme, strafferet, og civilret. Det er princippet bag det fem-årige Haag-program, som EU's stats- og regeringschefer i hovedtræk vedtog på deres topmøde den 4-5. november i Bruxelles.

Men flere undtagelser får Haag-programmet til at ligne en hensigtserklæring og opremsning af forskellige delmål, mere end en klar strategi.

Uenighed mellem landene viste sig tydeligst i en modstand fra Tyskland, 0strig og Slovakiet over for at lade en fælles indvandringspolitik blive styret af flertalsbeslutninger. Også Grækenland og Estland markerede skepsis i sagen.

Senest den 1 april

Resultatet blev en enighed om at EU senest den 1. april næste år skal gå over til flertalsbeslutninger om asyl- og flygtningepolitik, men ikke om legal indvandring.

Mulighederne for en sådan overgang er allerede nedfældet i den gældende Nice-traktat. Nyheden nu er at det rent faktisk skal være gennemført om godt fire måneder.

Denne opfordring påvirker ikke direkte Danmark, som i kraft af den retlige undtagelse ikke deltager i det overstatslige samarbejde, hvorfor vi heller ikke er med til flertalsbeslutninger på det retlige område.

Men betydningen af det retlige forbehold vil vokse, jo flere sager EU behandler med flertalsbeslutninger.

Følsomheden i det retlige samarbejde vises også i det vedtagne Haag-programs tekst om den fælles kontrol af EU's ydre grænser.

Grænsepoliti på bestilling

Der findes i forvejen en beslutning om at etablere et grænsebevogtningsagentur, men ikke om, hvor agenturet skal placeres. Nu blev topmødet enig om at nationale eksperter skal kunne bistå med ”hurtigt og operativ støtte” til de medlemslande, som måtte ønske dette.

Beslutningen er stadig et stykke vej fra et egentlig overstatsligt grænsepoliti, men er udtryk for ønsket om en udvikling i den retning.

Et tredje eksempel på de komplekse spørgsmål er målet om at lade politimyndigheden Europol få adgang til andre centrale databaser i EU end Europols egen.

Da Europols beføjelser er reguleret i en mellemstatlig konvention (med dansk tilslutning) vil der blive tale om en større lovteknisk øvelse inden det mål kan opfyldes.

Her vil den kommende EU-forfatning hjælpe, fordi den åbner mulighed for at Europol omdannes til et overstatsligt organ.

EU-politiske straffe?

Endelig kan man pege på det, som det omfattende Haag-program ikke indeholder – men kunne have gjort: Der er ingen henvisning til oprettelse af en fælles anklagemyndighed – et af de betændte områder i forhandlingerne om EU-forfatningen.

Der er heller ingen referencer til Kommissionens forslag fra foråret om at indføre fælles straffe for tiltag som truer EU's aktiviteter og politikker (se NOTAT den 8. oktober).

Det indebærer ikke nødvendigvis at de to forslag er politisk døde. Måske ligger de kun og hviler sig lidt. Det bliver nu Kommissionens opgave at stille med konkrete lovforslag, og formulere en konkret aktionsplan.

Folkelig indpakning

Kommissionen skal også levere årlige resultatopgørelser ('score boards'), hvor man skal kunne følge fremvæksten af et ”område med frihed, sikkerhed og retfærdighed”, den ny og mere folkelige indpakning af de politikområder, som hidtil har haft den mere bureaukratiske betegnelse ”retlige og indre anliggender”.

Derved kommer ambitionerne om at skabe et sammenhængende retsområde til mere og mere at ligne etableringen af det indre marked i 1980'erne og 1990'erne.