NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Medlem af EU-parlamentet Ole Krarup og samtlige delegerede på Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde i rhus sidste weekend rettede en hård kritik af såvel EU-forfatningen som den politiske aftale mellem regeringspartierne, Socialdemokraterne, Radikale og SF.
”EU-grundloven vil medføre en så stærk forringelse af det danske demokrati at vi klart må opfordre vælgerne til at stemme nej. Vi må i den forbindelse advare mod tanken om at Folketinget skal garantere vælgerne at unionsbestræbelserne ikke går for vidt. En sådan politisk aftale har ingen juridisk gyldighed, og et nyt ”nationalt kompromis” vil blot forplumre debatten” hed det i en resolution, som blev vedtaget med enstemmighed og klapsalver.
”Forfatningen er et skridt i retning af at vi får mere demokrati overnationalt," sagde Steen Gade og slog bl.a. til lyd for et styrket EU som modspil til USA.
Ole Krarup havde ikke overraskende et andet syn på forfatningen og den kommende folkeafstemning. ”Det vil blive en skæbnesstund for Danmarks befolkning, for Nordens befolkning og for Europas befolkning. For hvis denne forfatningstraktat bliver vedtaget – og vi dermed får en EU-grundlov – så er der ikke nogen vej tilbage” sagde han og tilføjede med et blik til Steen Gade ”Det er befolkningerne mod nogle økonomiske og politiske eliter”.
”I medierne og i det officielle politiske liv behandles vi, der repræsenterer befolkningen, som hofnarren i fortidens fyrstehof. Man ignorerer os og griner af os. Vi bliver tolereret, fordi man gerne vil have en slags demokratisk facade. Vi er en slags vanartet skødehund”, sagde Ole Krarup sin parlamentariske beretning og tilføjede:
”Men en gang i mellem springer sådan en skødehund jo op og bider magthaverne i struben. Vi har gjort det før og vi gør det igen, når det alvorlige punkt om EU-grundloven og de politiske magthaveres projekt kommer til afstemning. Da vil vi demonstrere at folket er klar at EU ikke er løsningen på vores problemer, men EU er selve problemet”.
Og han lagde ikke skjul på at hans indsats i parlamentet har betydning. Seneste ved Buttiglione-afstemningen i retsudvalget, hvor stemmetallene var 27-26 i kritikernes favør. ”Uden vores stemme var Kommissionen ikke blevet væltet” konkluderede han over for de omkring 200 landsmødedeltagere.
Den internationale pris gik til Høgni Hoydal, som er medlem af Lagtinget i Færøerne. Prisen fik han for sin indsats for færøsk uafhængighed over for EU. Han var selv forhindret i at møde op og var i stedet repræsenteret af hans faster, skuespilleren og sangeren Annika Hoydal, som kvitterede med to smukke færøske kampsange og oplæsning af nevøens takketale, hvor han bl.a. sagde:
”EU-debatten på Færøerne trænger også til at vi sætter den i et internationalt og grundlæggende demokratisk perspektiv. 0nsker vi en verden og et Europa, hvor globalisering betyder ensretning, centralisering og uigennemsigtighed? Eller ønsker vi en verden og et Europa, hvor globalisering betyder mangfoldighed, nærdemokrati, gennemsigtighed og åbenhed? Jeg ønsker i hvert fald en verden og et Europa, der skal være som en mangfoldig og frodig have med alskens vækst og liv i forskellige størrelser. Og ikke en veltrimmet græsplæne fyldt med skilte, som påbyder hvilken vej massen skal gå.”
”Det er nogle farlige genstande det her. I ved godt godt, hvad ordet sabotage kommer af, ikk'. Det franske ord for træsko hedder sabo. Og det man gjorde dengang industrialismen vandt frem, det var at man tog sådan en sabo eller to og kylede dem i maskinerne. For så gik maskinerne i stå. Så fik man stoppet maskinerne. Og det var altså en sabotage. Hærværk, eller hvis man vil: Terrorisme”.
”EU-forfatningen udhuler vores folkestyre, den enkelte borger bliver fremmedgjort og sat længere ned i køen, så at sige. Der bliver en kolossal distance. Og til hvad? Da jeg læste Berlingske Tidendes referat af, hvad der var foregået i Rom, stod der “En sejr for europæisk patriotisme”. Jeg er ikke modstander af fædrelande, mødrelande eller hvad det er. Men en europæisk.. eller storeuropæisk patriotisme...?
Det der gør at jeg er imod, det er at jeg er bange for en europæisk patriotisme. De værdier, som man siger er europæiske, det er menneskerettigheder, åbenhed og tolerance. De skal ikke være specielt europæiske. De skal heller ikke være specielt amerikanske eller vestlige. De skal være universelle. Hvis EU-forfatningen skal hjem på en europæisk patriotisme, en chauvinisme, så er vi meget, meget ildefarent alle sammen."