ARTIKLER


Forfatningskamp i Europa

I første halvdel af 1800-tallet kæmpede vi i mange europæiske lande om, hvorvidt magten skulle være hos kongen og godsejerne, eller om den skulle være hos folket. Det blev folket. Også i Danmark med grundloven af 1849. Nu skal vi til at kæmpe for at få magten tilbage til folket. Fra de embedsmænd, ministre og lobbyister som har fået og/eller taget den.
Af Hanne Dahl
21. juni 2004

Da EU-konventet påbegyndte sit arbejde skete det med udgangspunkt i Laeken-erklæringen, der blev til på topmødet i Laeken. Det var EU’s officielle udspil til, i hvilken retning konventets arbejde skulle gå. I Laeken-erklæringen kunne man faktisk læse, at der var problemer med demokratiet i EU. Selvkritikken findes i EU, især når man mener at kunne opnå bestemte politiske mål ved at være selvkritisk.

De demokratiske problemer bestod blandt andet i, at Europas folk ikke følte, at de beslutninger der blev truffet i EU, var legitime. Man talte om et kompetence-katalog, der skulle fastlægge, hvor grænsen for EU’s magt gik. En vej ud af at borgerne ikke synes, at EU’s beslutninger er legitime, kunne måske være at fastlægge nøjagtigt, hvornår en beslutning skal træffes i EU-regi, og hvornår den skal træffes hjemme i de enkelte landes parlamenter.

På tidspunktet, hvor konventet påbegyndte sit arbejde, kunne man godt have stillet sig lidt naiv an og sagt: Nu stopper udviklingen imod et stadig snævrere samarbejde. Nu får vi endelig en klar definition på, hvornår EU skal blande sig, og hvornår EU skal blande sig uden om, i forhold til de enkelte landes lovgivning. Men nej - sådan gik det ikke. Konventet arbejder støt og roligt hen imod at tage de afgørende skridt til at omdanne EU til en fælles stat. Derfor er det ikke overdrevet at sige, at vi i det kommende år går ind i, hvad man må kalde en forfatningskamp!

 

Forfatningen

I de hidtidige udkast bliver der lagt op til en egentlig forfatning. Unionen bliver en juridisk personlighed, og bliver dermed i stand til at handle som en stat. Der er fælles grund- og menneskerettigheder som i alle landes grundlove. Magtdelingen mellem de forskellige niveauer beskrives som i den amerikanske forfatning. Unionen vil råde over fælles magtorganer som dem, nationalstaterne råder over i dag. Bortset fra et stort fælles forbundsbudget, som næppe kommer med i denne ombæring.

På lidt længere sigt er EU på vej til at blive omdannet til en militær superstat. En stat der er klar til at træde frem som bevæbnet superstat, men ikke har nogen idé om fælles velfærd.

I formen vil forfatningen være en almindelig international traktat mellem selvstændige lande. Den træder i kraft, når den er godkendt af samtlige medlemslande efter deres egne, nationale forfatningsmæssige regler. I indholdet vil det derimod være en rigtig forfatning, som fortrænger de nationale grundlove på alle områder, hvor der kan være konflikt imellem dem. Princippet om EU-rettens forrang er allerede udviklet af EF-domstolen gennem revolutionerende domme. Dette princip vil formentlig blive formelt indskrevet i grundtraktaten.

Forfatnings-konventet vil gøre dette kendt i alle EU-lande og skabe en forfatningsmæssig diskussion i hele Europa.

Folk flest vil blive slemt overraskede, når de opdager, hvor langt EU-integrationen er fremskredet. De vil følgelig enten skulle acceptere - eller reagere mod de skridt mod mere integration som forfatningskonventet vil foreslå.

For danske unionsmodstandere kan den europæiske forfatningskamp meget vel være sidste udkald. Risikoen er, at et flertal for første gang accepterer medlemskab af en union med en forfatning, fordi alternativet fremstilles som en udtræden af EU.

 

Chance for mange folkeafstemninger

Chancen er, at vi denne gang opnår folkeafstemninger i mange lande, også i et af de større lande, og får forfatningen væltet til fordel for et slankere, åbent, nært og demokratisk europæisk fællesskab for alle europæiske nationer.

Det bliver vanskeligt at skabe denne chance. Det kræver, at vi deltager aktivt i at skabe en unionskritik på tværs af grænserne.

Derfor er det vigtigt, at alle unionskritikere i Europa ser det som en opgave at skabe debat om, hvorvidt Europas folk ønsker en stadig tættere integration eller ej. Vi må råbe de toneangivende kredse op i EU og sige: »Europas folk ønsker ikke mere union!«

Vi arbejder for at udvikle en slagkraftig europæisk bevægelse MOD EU-STAT, FOR DEMOKRATIERNES EUROPA.

Et positivt alternativ er en betingelse for at vinde næste gang, fordi det store flertal ikke engang ønsker udtræden af et åbenlyst korrupt og udemokratisk EU. Fordi de har svært ved at se noget alternativ. Fordi mange på venstrefløjen er skræmt af Bush og ser EU som det mindste onde. Det alternativ skal vi turde stille os i spidsen for at anvise.

Hvis modstanden alene blev overladt til et Ud-af-EU-standpunkt, ville

resultatet ikke blive, at vi kom ud af EU. Vi ville tværtimod få meget mere EU.

Derfor vedtog JuniBevægelsens landsmøde allerede i marts sidste år et udspil til EU-konventet, hvor vi skitserer et anderledes europæisk samarbejde som kan få folk til at aflevere en svær nej-stemme.

 

Slankning

Vores udspil til EU-konventet hedder »Et slankere og mere demokratisk samarbejde«. Heri skriver vi blandt andet »JuniBevægelsen opfatter sig ikke som repræsentant for et lille mindretal af borgere i et lille land. Vi ser os selv som en del af en europæisk bevægelse, som kæmper for et mere demokratisk, fleksibelt og åbent system.«

»JuniBevægelsen går principielt ind for at erstatte EU med et samarbejde i Europa, som styres af de nationale parlamenter.

JuniBevægelsen ønsker EU-traktaterne fuldstændigt revideret for at skabe et slankere, friere og mere demokratisk samarbejde.

Alle tekster om snævrere integration, EU-rettens forrang og de såkaldte gummiparagraffer, skal afskaffes.

Dette er en proces, som JuniBevægelsen deltager aktivt i. Det følgende udspil skal ses som et led i denne proces, idet der lægges op til ændringer og en indskrænkning i EU's kompetence især på følgende punkter:

  • Genindførelse af vetoretten i vitale spørgsmål

  • Afskaffelse af Kommissionens ret til selvstændigt at stille lovforslag

  • Indførelse af en reel miljøgaranti

  • Kun mellemstatsligt samarbejde om udenrigspolitik

  • Ingen EU kompetence vedrørende forsvarspolitik og u-landspolitik

  • Hvert medlemsland har én stemme ved afstemninger i Ministerrådet

  • Danmark og de andre nordiske lande bør udtræde af Schengen-aftalen

  • Danmark skal tale med egen stemme i WTO og FN

  • Nedlæggelse af EU's strukturfonde kombineret med kontingentrabat for fattige medlemsstater

  • Ansøgerlandene bør have ret til undtagelser på lige fod med de nuværende medlemsstater

  • Landbrugsstøtten afskaffes over fem år

  • Samarbejdet skal generelt gøres mere fleksibelt.

    Det skal være muligt for et land at deltage i udvalgte samarbejdsformer, men sige nej tak til andre. Derved tager vi afstand fra en ny statsdannelse og lægger hovedvægten på et åbent europæisk samarbejde, der ikke skaber skarpe skel mellem lande, der er med, og lande, der er 'uden for'.«

     

    Vi må i gang nu

    EU-konventet vil aflevere sit forfatningsudkast til maj eller juni. På et topmøde i Athen i juni vil der blive indkaldt til en regerings-konference. Hvis de, der ønsker en stadig dybere integration i EU, vinder slaget, kan det resultere i et forfatningsforslag allerede fra topmødet i Rom i december 2003 og folkeafstemninger i de enkelte lande i 2004.

    Vi må være klædt på til forfatningskampen i de kommende år. Vigtigt er det at arbejde for at skabe en frugtbar debat om fremtidens samarbejde i alle de europæiske lande. Vi har alle tiders chance nu for at vise, hvad vi mener, når vi i JuniBevægelsen siger: »Vi ønsker ikke Danmark ud af EU, men den udemokratiske Union ud af Europa«.

     

    Kronikken er den sidste i en serie om partiernes konvents-udspil og -kommentarer. Enhedslisten præsenterede sit udkast i NOTAT 1057 den 27. september, Socialdemokratiet sit i NOTAT 1061 den 1. november, Dansk Folkeparti i NOTAT 1062 den 8. november, Kristeligt Folkeparti i NOTAT 1064 den 22. november, Venstre i NOTAT 1065 den 29. november, Folkebevægelsen mod EU i NOTAT 1066 den 6. december, Socialistisk Folkeparti i NOTAT 1067 den 13. december, de Konservative i NOTAT 1068 den 20. december og det Radikale Venstre i NOTAT 1069 den 17. januar.