NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Valéry Giscard d'Estaing var formand for konventet, hvor han behændigt fik Euratom-traktaten indført som protokollat til forfatningen. I 1970'erne var han den hovedansvarlige for det franske atomvåbenprogram. Han bestilte først som minister siden som Frankrigs præsident 48 ud af 58 af de franske reaktorer. Og det var ikke uden personlig interesse at han gjorde det. Hovedleverandøren var Creuset-Loire, der siden blev til Framatome, en fabrik som er i familien Schneiders - Giscards svigerfamilie- besiddelse. Det kan derfor ikke undre at Giscard helt åbenlyst har forsøgt at fremme atomkraft.
Det lykkedes således Giscard at få Euratom-traktaten indskrevet som tillæg til forfatningen til trods for at næsten halvdelen af EU-medlemslande af forskellige grunde har fravalgt atomkraft som energiform, og flere lande (mere eller mindre helhjertet) forbereder en afvikling. Østrig har desuden foreslået den igangværende regeringskonference at A-kraft helt afvikles i EU.
Euratom-traktaten blev underskrevet i Rom i 1957 og er kun ændret lidt siden. Hvis forfatningen vedtages, som den ligger nu, vil det betyde at der skal en EU-traktatsændring til, førend aftalen kan ophæves. 50-året for Euratom 2007 synes ellers at være en oplagt lejlighed til at ophæve denne traktat, således som det skete for få år siden med Traktaten om oprettelse af den Europæiske Kul og Stål Union.
Atomkraft indebærer helt uforsvarlige risici og medfører store problemer med hensyn til deponering af det radioaktive affald. Det er bl.a. derfor, vi ikke har atomkraft i Danmark.
Danske skatteborgere skal ikke gennem EU's budget være med til at betale for at støtte og fremme en energiform, et bredt flertal i Folketinget har afvist. Ressourcerne burde i stedet gå til udvikling og fremme af vedvarende, miljøvenlige og bæredygtige energiformer.
Udkastet til en forfatning for EU lægger op til at give Euratom-traktaten ny luft, og det er påfaldende at de danske ja-partier ikke gik offensivt ind til de afsluttende forhandlinger om EU-forfatningen med et klart krav om at Euratom skal ud af forfatningen.
Jeg stillede derfor via Folketingets Europa-udvalg i oktober 2003 nedenstående spørgsmål til den danske regering:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke skridt regeringen har taget, og hvilke skridt den vil tage for at sikre at EURATOM-traktaten ikke skrives ind i den kommende forfatningstraktat, som det er foreslået i EU-konventet.”
Svaret modtog jeg kort efter:
”Regeringen forventer ikke at regeringskonferencen vil munde ud i en ændring af Konventets udkast til forfatningstraktat på dette punkt.”
Med andre ord var regeringen tavs som graven under regeringskonferencen.