ARTIKLER


Grove beskyldninger i Maltas EU-valgkamp

Maltas folkeafstemning om EU-medlemskabet er gået ind i den sidste fase, og hverken ja- eller nej siden går af vejen for grove beskyldninger. Det er den første folkeafstemning om EU blandt kandidatlandene.
Af Sharon Spiteri og Luise Hemmer Pihl
20. juni 2004

I morgen stemmer indbyggerne i Malta om EU-medlemskab, og bølgerne går højt. Senest har den borgerlige premierminister, Eddie Fenech Adami, beskyldt nej-siden for at være en »alliance af løgne«, og for at dens kampagne er baseret på fordrejede kendsgerninger, præsenteret af oppositionspartiet Labour og General Workers Union (svarende til SID), som er en af ø-statens største fagforeninger.

Nej-siden svarer igen ved at fremføre, at ja-kampagnen har skabt et demokratisk underskud: De har brugt skatteydermidler og midler fra EU i kampagnen, og de kontrollerer de statslige radio- og TV-kanaler, siger Jimmy Magro, der er generalsekretær for Maltas Labour-parti. Han tilføjer, at folkeafstemningen styres af en valgkommission, som premierministeren har udnævnt helt på egen hånd. Endelig beskylder nej-siden regeringen for at føre skræmmekampagne og undlade at oplyse om det endelige forhandlingsresultat.

 

Efter folkeafstemningen følger et parlamentsvalg

Labour-lederen, Alfred Sant, forsøger nu at presse premierministeren til at fremskynde det parlamentsvalg, som under alle omstændigheder skal afholdes inden årets udgang, og Adami har varslet, at der vil kunne udskrives valg meget hurtigt efter, at folkeafstemningens resultat er kendt. Rygterne taler om den 12. april.

 

Tvivler på opinionstallene

Sharon Ellul Bonici, der leder nej-kampagnen, stiller sig tvivlende til rigtigheden af de opinionsundersøgelser, der siger, at 51,9 procent vil stemme ja og kun 19,2 procent nej.

»Jeg tror ikke, at disse undersøgelser er troværdige, fordi de ofte gennemføres med henblik på at give ja-siden en fordel,« siger hun til EUobserver.

Kommissionen afviste mandag at kommentere den tanke, at et nej på lørdag på Malta vil udløse en domino-effekt i de andre ansøgerlande.

»Vi ønsker ikke at blande os i den demokratiske proces i ansøgerlandene. Vi håber, at det maltesiske folk vil gribe muligheden for EU-medlemskab med begejstring, men det er i sidste ende deres egen afgørelse,« siger Jonathan Faull, der er talsmand for Kommissionen.