NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 førte til, at EU vedtog et direktiv, der blandt andet indeholdt en bestemmelse om overvågning af folks brug af internettet.
Dette direktiv førte til vedtagelse af den danske lov om terrorisme i juni 2002. Men gennemførelsen viser sig at rejse problemer. Det gælder især bestemmelsen om, at alle data på mail- og internet-forbindelser skal gemmes af udbyderne i et år.
Hvad politiet skal kunne
Skal det være muligt for politiet at se, hvad der står i stikordet på folks e-breve, eller skal de kun kunne se, hvem der har sendt budskaber til hvem, og hvornår det er sket? Og hvilken rolle spiller eksempelvis en boligforening, der tilbyder internetadgang til beboerne i lejlighederne?
Den slags spørgsmål optager for tiden sindene i Justitsministeriet. I de kommende 1-2 måneder skal der nemlig udarbejdes en bekendtgørelse, der gennemfører denne del af terrorloven. Den skal gøre det muligt for politiet at gå ind og undersøge de enkeltes elektroniske opførsel, hvis den har en mistanke om noget ulovligt.
En grov krænkelse
En sådan almindelig lagring af data fra internetbrugere er imidlertid en alvorlig krænkelse af den enkelte brugers ret til privatliv. Det fremgår af en rapport, som advokatgruppen Covington & Burling har udarbejdet for organisationen Privacy International.
»Den vilkårlige karakter af den påbudte tilbageholdelse af data bryder med grundlæggende rets- og demokratiprincipper, og det er oprettet i modstrid med gældende opfattelse af retten til privatliv og menneskerettigheder i den Europæiske Konvention for Menneskerettigheder,« hedder det i Privacy Internationals rapport.
Kritik
Også før vedtagelsen af den danske lov var der kritik. Et notat fra Institut for Menneskerettigheder fremhævede, at tilbageholdelsen af data måtte ventes at berøre folk, der ikke var mistænkt for noget, og at den derfor ville krænke deres krav på et privatliv.
Desuden hed det i notatet, at indgrebet var ude af proportioner i forhold til menneskerettighedernes artikel 8, der omhandler retten til privatliv.
Hvordan konventionen om menneskerettigheder rent faktisk vil blive tolket, er endnu uvist.
Sagen vil først kunne afgøres gennem en retssag ved eksempelvis den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder i Strasbourg, siger Birgitte Kofoed fra det danske Institut for Menneskerettigheder.
Høring på vej
Rent praktisk er der også besværligheder forude, mener Peter Christensen fra IT-firmaet Catlink. Han deltager aktivt i diskussioner og høringer og mener, at gennemførelsen af terrorloven med den nye bekendtgørelse bliver dyr for udbyderne.
»Min opfattelse er, at de (lovgiverne, red.) bliver nødt til at revidere loven,« siger han til det ny NOTAT.
Det er der dog ikke udsigt til lige nu. Peter Hindsberg, der arbejder med sagen i Justitsministeriet, mener ikke, at spørgsmålet om privatlivets fred eller om overvågningens omfang vil komme op at vende i denne ombæring. Ministeriet har holdt møder med telebranchen, og udkastet til bekendtgørelsen vil blive sendt i høring på almindelig vis til de interesserede parter, siger han.