NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Irland var indtil for nylig et land, der hvert år havde en større udvandring end indvandring. Sådan har det været siden kartoffelsygen i 1845-47, der kostede mellem én og to millioner irere livet og fik fire millioner til at udvandre til USA og England, skriver Politiken 15.6.2004
For at opretholde befolkningen indførte man derfor i den irske grundlov en regel om, at ethvert barn, der blev født i Irland, automatisk fik irsk statsborgerskab.
Den økonomiske fremgang i de senere år har ført til, at denne regel i vid udstrækning er blevet udnyttet af gravide kvinder fra lande uden for EU. De er rejst til Irland umiddelbart før deres fødsel og har dermed sikret deres barn irsk statsborgerskab.
Ved en folkeafstemning er reglen nu blevet ændret. Det skete med 80 procent af vælgernes stemmer.