NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I glæden over det svenske nej må vi ikke glemme at svenskerne som danskerne i september 2000 havde den fordel, at man ikke diskuterede spørgsmålet om medlemskab af EU. Det svækkede magtelitens påstande om at et nej ville få katastrofale følger for landet. Svenskerne vil givetvis i den kommende tid opleve, at disse forudsigelser slår ganske fejl.
Til gengæld vil EU-medlemskabet blive et problem, når vi til sin tid skal stemme om EU-grundloven. Da vil tilhængerne gøre alt for at skræmme folk ved udsigten til at vi skal træde ud af EU.
Derfor er det glædeligt at Statistisk Årbog nu fastslår at Danmark indbetaler 5,5 milliarder kroner mere til EU end EU udbetaler til formål i Danmark. Det gør det svært for tilhængerne at sige at vi »tjener på« at være medlem af EU.
I virkeligheden er udgiften ved EU-medlemskabet langt større end de 5,5 milliarder kroner. Vi må nemlig gøre os klart at de penge vi sender til EU, er mere værd end de penge vi modtager.
Når EU giver 10 milliarder til egnsudviklingsformål og landbrug i Danmark, bestemmer folkene i Bruxelles alene hvordan pengene skal bruges. Det betyder nødvendigvis at der bliver givet støtte til formål som vi ikke selv finder det rimeligt at støtte. Både støtten til landbruget og støtten til de svage områder ville kunne udformes langt mere rationelt – og billigt – hvis vi selv kunne bestemme hvordan pengene skal bruges.
Derfor er det reelle tab ved EU-medlemskabet snarere 10 end 5 milliarder kroner. Og så er der endda ikke taget hensyn til de høje priser som EU’s toldpolitik medfører for sko, cykler, biler, TV-apparater og badeværelsesudstyr.
Det er vigtigt at vi får fortalt disse ting i god tid inden den kommende afstemning.