NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Uheldig beslutningsproces. Også i fremtiden vil Kommissionen kunne tilsidesætte Ministerrådet i visse spørgsmål. Det fremgår af udkastet til EU-forfatningen
Af redaktionen
Snart vil det være muligt at købe gén-majs på dåse i europæiske supermarkeder. Det har EU-Kommissionen givet tilladelse til, og det er sket på baggrund af den forkastelige fremgangsmåde, som tidligere har været omtalt i Notat.
Skønt Kommissionen hverken i det afgørende udvalg eller i selve Ministerrådet kunne få kvalificeret flertal for sit forslag, trumfede den alligevel sin beslutning igennem.
Det fremgår af et notat, som Folketingets EU-oplysning har sendt til Folketingets Europaudvalg.
Hollænderne syntes, at det var helt i orden – men flere andre EU-lande var imod, derfor så EU-Kommissionens »Videnskabelige komité for levnedsmidler« på sagen.
Denne komité mente, at Bt-11 majsen er lige så sikker som almindelig majs. Derefter gik sagen videre til »Den stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed«, der som den videnskabelige komité består af embedsmænd fra landenes ministerier.
Det lykkedes ikke for Kommissionen at få det fornødne kvalificerede flertal i udvalget, idet repræsentanter fra Danmark, Frankrig, Luxembourg, Portugal, Grækenland og Østrig stemte imod, mens Belgien, Tyskland og Italien afholdt sig fra at stemme.
Afstemningen fandt sted i december 2003 og burde have været afslutningen på sagen. Men Kommissionen gav ikke op.
Den sendte spørgsmålet videre til Rådet af landbrugsministre, der stemte om sagen under deres møde i slutningen af april.
Her stemte seks lande for, seks lande imod og tre afholdt sig fra at stemme. Men sådan som EU's regler er indrettet, skulle landbrugsministrene have mønstret et kvalificeret flertal imod forslaget for at få det forkastet, og det kunne man ikke nå op på.
Kun 29 stemmer gik imod forslaget, mens 35 stemte for og 25 afholdt sig fra et stemme.
Dermed var gén-majsen vedtaget.
»Et flertal i Kommissionen og et mindretal af medlemslande vil ifølge forfatningen kunne træffe den slags beslutninger,« siger han.
Det fremgår af forfatningens artikel I-35.1 Her står udtrykkeligt at EU-kommissionen fortsat kan få »delegeret beføjelse til at udstede delegerede bekendtgørelser«.
Génmærkningen vil være længe om at træde i kraft
Gén-fødevarer. Kravet om mærkning gælder kun fødevarer, der er indkøbt efter den 18. april. Og firmaerne har købt stort ind.
Af redaktionen
Som omtalt i den foregående artikel vil gén-majsen komme til Danmark, og det har fået Folketinget til at vedtage nye regler for mærkning af mad, der indeholder gén-manipulerede ingredienser.
Reglerne, der trådte i kraft den 18. april 2004, fastslår, at alt, hvad der kommer fra gén-manipulerede planter, skal mærkes, selv om det ikke kan måles.
Det skal dog først fremgå af varedeklarationen, hvis mængden overskrider 0,9 procent, og hvis det er dokumenteret, at producenten ikke havde planlagt at bruge gén-manipulerede stoffer eller ikke kunne undgå at gøre det.
Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk olie (indeholder olie fremstillet af genetisk modificeret soja), honning, æg, bagepulver (E500, E503, E450), krydderier, salt, emulgator (E322 (fremstillet af genetisk modificeret soja)).
Forbrugerrådet er ikke tilfreds med denne ordning.
Det ene er, at kød, mælk og æg slet ikke skal mærkes, selv om de kommer fra dyr, der har spist génmodificeret foder.
Det andet kritikpunkt er, at mærkningen kun gælder for varer, der er fremstillet efter den 18. april.
Mange producenter har nemlig købt stort ind af varer, der indeholder génmanipulerede stoffer. Og først når de er opbrugt, skal de begynde at mærke de varer, der kommer ud i butikkerne.
»Fordelen ved de store indkøb er, at Fødevareproducenterne for en tid undgår at GMO-mærke mange produkter. De er fuldt ud klar over, at forbrugerne er bekymrede i forhold til anvendelsen af GMO i fødevarer,« vurderer Forbrugerrådet.
I stedet opfordrer Forbrugerrådet til, at supermarkederne indfører afdelinger, der er fri for génmanipulerede fødevarer – på samme måde som de i dag har afdelinger for økologiske produkter.
Hvad er faren?
Det statslige franske fødevareagentur har undersøgt Syngenta koncernens Bt-11 majs, som Kommissionen netop har tilladt.
Ifølge Eric Gall, der arbejder for Greenpeace i Bruxelles, vil undersøgelsen ikke »udelukke muligheden for uventede følger knyttet til et samspil af genetiske ændringer med den særlige stofskifte af denne majs.«
En anden génmajs fra firmaet Monsanto hedder Mon 863, og den ventes også snart at blive tilladt.
Men ifølge den franske avis Le Monde er der kommet en rapport frem, som viser, at forsøgsrotter, der er blevet fodret med MON 863, får misdannelser, forhøjet blodsukker og nyreproblemer.
Majsen indeholder endvidere et gén, der er resistent mod antibiotika.
Alligevel har EU's fædevareagentur givet stoffet en positiv kommentar, skriver bladet.
(Boks med henvisninger)
Folketingets EU-oplysning om GMO-beslutningen:
http://www.euo.dk/dokumenter/ft/infonoter/2003_2004/20040134/
Reglerne om komite-afgørelser: