NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Så kom forslaget til den længe ventede artikel 46 i den ny EU-forfatning. Forslaget indebærer, at et kvalificeret flertal af medlemslandene skal træffe beslutning om, hvordan de fremtidige forbindelser, f. eks. handelsforbindelser, med en eventuelt udtrædende stat skal være - uden medvirken fra denne.
»Den udtrædende stat deltager ikke i Rådets drøftelser eller afgørelser, der vedrører denne«, hedder det i udkastet til artikel 46. Men der er ingen løsning på, hvad der skal ske, hvis den udtrædende stat afviser den aftale, den får tilbudt - artiklen siger blot, at »forfatningen ophører med at gælde i den pågældende stat«.
Ingen selvbetjening
Kommissionen har været meget ivrig for at få en udtrædelsesbestemmelse, der forhindrer EU i at udvikle sig til en 'klub med selvbetjening', og det har altså resulteret i det forelagte forslag, som er en stramning af Konventets oprindelige forlag fra efteråret 2002 om at give medlemslande en chance for en 'frivillig' udtræden.
I det nye udkast foreslås det, at hvis der er gået mere end to år efter traktatens underskrivelse, og der stadig er medlemslande, som ikke har ratificeret den, skal samtlige medlemsstater træffe beslutning om, hvordan man skal gå videre. Her har alle lande vetoret.
Dermed har man udvandet tidligere forslag om, at et vist antal lande skulle kunne gå videre alene, når de havde ratificeret forfatningstraktaten. Kommissionen har givet udtryk for, at et flertal på fem sjettedele skulle være nok til at sætte den i kraft. I det nye forslag hedder der, at når »fire femtedele af medlemsstaterne har ratificeret den, og én eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder ved at fortsætte med ratifikationen, skal sagen henvises til Det Europæiske Råd« - hvor princippet om enstemmighed gælder.
Forslaget har overraskende fået tilslutning fra den britiske regerings repræsentant. Ministeren for Wales, Peter Hain, betegnede det sidste uge som »fortræffeligt«.
Artiklen skal diskuteres på Konventets session den 24.-25. april.
Dokumentation
AFSNIT X: MEDLEMSKAB AF UNIONEN
TEKSTEN TIL ARTIKLERNE
Artikel 43: Kriterier for medlemskab af Unionen
Unionen er åben for alle europæiske stater, hvis folk deler værdierne i artikel 2, og som respekterer
disse værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab. Tiltrædelse af Unionen forudsætter
accept af dens forfatning.
Artikel 44: Procedure for tiltrædelse af Unionen
Enhver europæisk stat, som ønsker at blive medlem af Unionen, kan rette sin ansøgning til Rådet.
Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer. Vilkårene og de
nærmere bestemmelser for optagelsen fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 45: Suspension af de rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen
1. Rådet kan med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer på begrundet forslag af en tredjedel
af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder værdier i artikel 2. Inden Rådet fastslår dette, hører det den berørte medlemsstat, og det kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til den. Rådet efterprøver regelmæssigt, om de forhold, der har fået Rådet til at fastslå ovennævnte, stadig er gældende.
2. Det Europæiske Råd1 kan med enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne
eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en
medlemsstat groft og vedvarende overtræder værdier i artikel 2, efter at have opfordret den pågældende medlemsstat til at fremsætte sine bemærkninger.
3. Hvis en overtrædelse som omhandlet i stk. 2 er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af forfatningen på den pågældende medlemsstat, herunder den pågældende medlemsstats stemmerettigheder i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser. Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til forfatningen.
4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger,
der er truffet i medfør af stk. 3, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.
5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstat i betragtning. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 2 omhandlede afgørelser. Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 3.
6. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine medlemmer.
Artikel 46: Frivillig udtræden af Unionen
1. Enhver medlemsstat kan under overholdelse af sine interne forfatningsmæssige bestemmelser
beslutte at udtræde af Den Europæiske Union.
2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, giver den Rådet meddelelse herom. Efter denne meddelelse forhandler og indgår Unionen med den pågældende stat en aftale om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammerne for dennes fremtidige forbindelser
med Unionen. Denne aftale indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet. Den udtrædende stat deltager hverken i de af Rådets debatter eller i de af Rådets afgørelser, der vedrører den selv.
3. Denne forfatning ophører med at finde anvendelse på den berørte stat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i
stk. 2.