NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der bliver brugt 23,9 millioner kroner på den danske valgkamp. Deraf har ja-partierne Venstre, Konservative, Socialdemokrater og Radikale Venstre 15,5 millioner til rådighed, nej-siden med JuniBevægelsen, Folkebevægelsen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har 6,4 millioner. SF og Kristendemokraterne har 2 millioner.
4.014.995 mennesker får tilsendt danske valgkort. 15.572 af dem er borgere fra andre EU-lande, 4.463 er danskere, der bor i udlandet, men stemmer i Danmark.
Der er knap 350 millioner stemmeberettigede i hele EU. Valget er dermed verdens næststørste, hvis man går efter antallet af stemmeberettigede. Nr. 1 er Indien med 671 millioner vælgere. USA er nr. 3 med 205 millioner.
EU valget har traditionelt en lav valgdeltagelse. Mens over 60 procent stemte i 1979, stemte knap 50 procent i 1999. Dermed er EU nede på amerikansk niveau, hvor 51,3 procent af alle stemmeberettigede afgav deres stemme ved det seneste valg.
I Storbritannien stemte kun 24 procent ved valget i 1999. I Holland var tallet 30 procent og i Finland 31 procent. Belgien lå højest med 91 procent, fulgt af Luxembourg og Grækenland med henholdsvis 87 og 75 procent. Det må tilføjes, at der i Belgien er pligt til at stemme.
Der bor næsten 25.000 tyskere og 24.000 englændere i Danmark, og knap halvdelen af dem er over 18 år og har dermed ret til at stemme i Danmark. Men kun 3.600 tyskere og 3.800 englændere er optaget på valglisten.
Kilder: tv2.dk, Indenrigsministeriet, EU-Parlamentet, US Federal Election Commission, CNN, Hans Herbert von Arnim.