NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fra 1. oktober faldt afgiften på stærk spiritus fra 275 til 150 kroner pr. liter ren alkohol, mens afgiften på cigaretter faldet noget mindre. En flaske snaps, der før kostede cirka 145 kroner, koster nu under 100 kroner. Og en pakke cigaretter, der før kostede 33,50 kroner, koster nu 29,50 kroner.
Nedsættelsen er en følge af Amsterdam-traktaten i 1998, der bestemte, at al told for personligt forbrug af spiritus og cigaretter skulle bortfalde fra 1. januar 2004.
Da EU’s definition af »personligt forbrug« af stærk spiritus er meget vidtgående – 10 liter spiritus og 800 stk. cigaretter – frygtede regeringen, at der ville ske en eksplosion af grænsehandelen, hvis man ikke satte afgifterne ned i tide.
Forøger forbruget
Økonomisk set er der ikke noget problem i at sænke afgifterne. Regeringen regner nemlig med, at forbruget af spiritus alene i Danmark vil stige med 1,2 millioner ren alkohol. Hertil kommer, at der må forventes en forøget grænsehandel mellem Sverige og Danmark – en handel, der vil give øgede danske toldindtægter.
Men det øgede alkoholforbrug har en sundhedsmæssig omkostning, fordi der antagelig både vil blive drukket mere spiritus og røget flere cigaretter.
GRÆNSEN DER FORSVANDT | ||
|
Da Danmark blev medlem af EU i 1973, fik vi indtil videre lov til at beholde en begrænsning for indførsel af afgiftspligtige varer over den dansk-tyske grænse. Den kunne i alt væsentligt kun ske, hvis man havde været i udlandet i mindst tre døgn.
I 1981 ændredes reglen til to døgn, i 1991 til 36 timer og i 1997 til 24 timer. Størst betydning havde dog, at EF-domstolen i 1991 underkendte de danske regler om, at privat forbrug af øl højst måtte være på 10 liter. Da denne regel også gjaldt for folk, der blot krydsede grænsen, gennemførte den daværende regering en drastisk sænkning af de danske afgifter på øl og vin – en sænkning, der nu også kommer til at ske for spiritus og cigaretter. |
Mange flere dør
Værst vil det øgede spiritusforbrug nok være, fordi det kan tænkes at ske hos folk, der i forvejen drikker for meget. Afgifterne på vin og øl er i dag langt lavere, end de var, før vi kom i EU. De er nu 12-13 procent af, hvad de var i 1965.
Derfor er alkoholforbruget også steget og dermed dødeligheden som følge af sygdomme, der har med alkohol at gøre.
I Politiken fra 17. april 2003 skønner Morten Grønbæk, der leder Center for Alkoholforskning, at der hvert år dør 7.500 danskere som følge af misbrug af alkohol. Dette tal er langt højere, end det var, før vi blev medlemmer af EU.
Den forgæves kamp mod EU
Netop hensynet til sundheden er hovedårsagen til, at Danmark igennem årene har kæmpet for at begrænse indførslen af spiritus over den dansk-tyske grænse.
Men EU’s pres mod Danmark har været ubønhørligt. Som det fremgår af boksen, er reglerne gang på gang blevet lempet. Og fra nytår ophører stort set alle former for begrænsninger.
Det har i øvrigt også kostet penge for statskassen i form af tabte afgifter. Mens indtægterne fra afgifter på alkohol og tobak udgjorde 3 procent af skatteindtægterne i 1973, udgør de nu kun 1 procent – et tab, der svarer til 12-13 milliarder kroner om året.