NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den lov om fælles europæisk arrestordre, som Folketinget har vedtaget, undergraver retssikkerheden og tager ikke højde for forbehold om fair rettergang.
Jeg har to bemærkninger: Den første er om substansen i lovforslaget, d.v.s. en kritik af, at retssikkerheden undergraves på en række punkter.
Denne indvending er velkendt, fremført bl.a. af Preben Wilhjelm i en kronik i dagbladet Politiken den 23.maj sidste år og af Institut for
Menneskerettigheder (se citat overfor). Instituttets forbehold om fair rettergang er der ikke taget højde for, og det kan være fatalt f.eks. i forhold til de nye medlemslande og middelhavslandene med en noget divergerende retskultur.
Mit andet punkt er vigtigt, nemlig at loven tydeligt demonstrerer, at den danske EU-undtagelse med hensyn til »retlige og indre anliggender« reelt undermineres. Arrestordren er ikke »mellemstatsligt samarbejde« (som vi deltager i), men reelt overnationalt diktat, jævnfør lovens overskrift: »gennemførelse af EU-rammeafgørelse«.
Efter artikel 34, stykke 2 b kan disse »rammeafgørelser« kun dreje sig om »tilsigtede mål«, mens de »overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen«. Et blik på rammeafgørelsen om arrestordren vil demonstrere en tæt detailregulering af form og midler, i realiteten langt mere detaljeret end mange direktiver.
Altså: en reel omgåelse af den danske undtagelse!
Endelig vil jeg her henvise til følgende høringssvar, der blev givet om lovforslaget:
Institut for Menneskerettigheder anfører, at udkastet til lovforslag indebærer, at der i visse tilfælde vil skulle ske udlevering til en anden EU-medlemsstat, selv om den pågældende handling ikke er strafbar efter dansk ret. Forslaget indebærer også, at bl.a. danske statsborgere risikerer varetægtsfængsling og strafforfølgning under de forhold og efter de regler, der gælder i de øvrige EU-medlemsstater. Navnlig med udvidelsen af EU til også at omfatte en række østeuropæiske stater, vil lovforslaget indebære, at Danmark kan være forpligtet til at udlevere til medlemsstater, hvor forholdene adskiller sig væsentligt fra dem, der gælder i Danmark.
Instituttet påpeger yderligere, at den gældende udleveringslov og det nu foreliggende udkast til lovforslag ikke indeholder noget specifikt forbud mod udlevering i situationer, hvor det må antages, at den sigtede ikke vil få en retfærdig rettergang, jf. EMRK artikel 6 og CCPR artikel 14. Der findes eksempler på, at EU-medlemsstater, samt nogle af de stater som antageligvis vil blive medlemmer af EU, er blevet dømt ved Domstolen for krænkelse af bestemmelsen i EMRK artikel 6.