Man taber aldrig på valgforbund

Partier, der går i valgforbund, kan tilsammen få flere mandater, end de ville få, hvis de opstillede alene. Men det skaber problemer for vælgerne.
Af Brigitte Alfter og Sven Skovmand
12. juni 2004

Som omtalt i sidste nummer er det tilladt at gå i valgforbund – på samme måde, som det er tilladt ved kommunale valg. Det gavner de partier, der deltager i valgforbundene, men det gavner dem ikke lige meget.

Lad os tage et eksempel, hvor vi går ud fra, at et parti eller et valgforbund skal have 150.000 stemmer for at få et mandat.

Hvis parti A får 80.000 stemmer og parti B får 70.000, vil mandatet naturligt nok gå til parti A

Hvis parti A får 195.000 stemmer og parti B får 105.000 stemmer, vil de hver få ét mandat.

Men hvis parti A får 201.000 stemmer og parti B får 99.000 stemmer, går begge mandater til parti A.

Man bruger nemlig den d'Hondtske metode, hvor man først dividerer partiernes stemmer med 1, derefter med 2 osv.

Og parti A's 201.000 stemmer divideret med 2 giver 100.500. Og det er mere, end parti B har fået.

Kristendemokraterne taber

Dette system betyder, at valgforbundet mellem Kristendemokraterne og De Radikale ensidigt vil gavne De Radikale.

Partiet vil nemlig med næsten 100 procent sikkerhed få mere end dobbelt så mange stemmer som Kristendemokraterne. Derfor vil De Radikale tage mandat nr. 1 og – hvis de to partier tilsammen får stemmer nok – mandat nr. 2.

»Hvis du stemmer kristendemokratisk, så stemmer du på de radikale,« siger valgforskeren Ole Tonsgaard til Notat. Det giver problemer for de EU-kritiske vælgere blandt Kristendemokraterne – da de radikale spidskandidater jo er meget EU-glade.

SF'ernes valg

Men Kristendemokraterne er ikke ene om at have problemer. Det samme gælder de SF'ere, der er kritisk indstillet over for EU.

Hvis de stemmer på den EU-kritiske Pernille Frahm, der står på SF-listens anden plads, må de regne med, at deres stemmer går til den EU-begejstrede Margrethe Auken, der er opstillet som nr. 1.

Fire valgforbund

Der er indgået valgforbund mellem Venstre og Konservative, mellem Socialdemokratiet og SF, mellem Folkebevægelsen og JuniBevægelsen samt mellem De Radikale og Kristendemokraterne.

Udenfor valgforbund står kun Dansk Folkeparti.