NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tovtrækkerierne, talerne og underskrifterne er på plads – og nu kommer det besværlige med EU-udvidelsen. I hvert fald hvis man skal tro en rapport fra det anerkendte rådgivningsfirma Burson-Marsteller, der har interviewet flere end 30 ledende medarbejdere i EU-Kommissionen om sagen.
»Udvidelsen finder sted med lande, der ikke er parate.« »Det hele vil gå ned i fart, mens EU fordøjer sine nye partnere.« »Det er som en ti-retters middag,« lyder nogle af svarene.
Taberne
Rapporten peger på, at miljøet og den sociale sikring vil blive de store tabere i spillet om udvidelsen.
»Miljøaktiviteter og social- og ansættelseslovgivningen vil opleve modgang, fordi de nye stater modsætter sig ethvert initiativ, der kan påføre deres økonomier ekstra omkostninger, mens de kæmper for at kvalificere sig til Euroen,« hedder det i rapporten.
De nye lande ventes således at være temmelig tilbageholdende med at leve op til miljøkravene. De vil kræve langvarige overgangsordninger og vil ved deres måde at stemme på i Ministerrådet påvirke miljølovgivningen i hele EU.
De lande, der hidtil har krævet hurtige miljøforbedringer, vil derfor miste magt efter 1. maj næste år.
De sociale problemer
De nye medlemslande slås med store problemer. Arbejdsløsheden er således ifølge rapporten 15,1 procent mod EU-gennemsnittet på 7,5 procent. Samtidig er der mangel på folk med en længere uddannelse, og levealderen er lav.
Kun inden for tele- og it-området finder rapporten lyspunkter. På dette punkt viser de udspurgte embedsmænd »entusiastisk forventning«. Ja, faktisk tror de, at de nye lande vil sætte gang i de fleste af de nuværende medlemslande og dermed få dem til hurtigere at forbedre deres konkurrenceevne.
Ifølge Kommissionens folk er brugen af internet og pc’ere i ansøgerlandene nemlig højere pr. indbygger end i 13 ud af de 15 nuværende medlemslande.
Behov for flere penge
Allerede nu forudser Kommissionens folk, at der vil opstå slagsmål om pengene, når EU næste år begynder at forhandle om sit nye fem-års budget for årene 2007-2011. Kommissionens folk regner med, at de ti nye lande vil danne en alliance med de sydeuropæiske lande, for at tilskuddene fra strukturfondene kan blive så høje som muligt.
De nye lande ventes også at kræve tilskud på samme niveau som de gamle lande, samt tilskud til udvikling af landområderne. Dermed vil det blive endnu vanskeligere at få afviklet landbrugsstøtten.
På den anden side af bordet sidder netto-bidragyderne, som vil forsøge at holde det samlede budget indenfor de nuværende rammer. Men det bliver en hård kamp:
Hvis EU virkelig vil integrere de nye medlemslande, er der brug for meget mere end de 1,27 procent af nationalproduktet, der i dag er rammen for EU-budgettet, lyder det fra en medarbejder i Kommissionen.
Kilde: Burson-Marsteller: Enlargement 2004 – Big Bang and Aftershocks, udgivet 1. oktober 2003.