NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Danmark er på den sikre side, sammen med Finland, Storbritannien, Irland, Spanien og Grækenland. Men de øvrige ni EU-lande mangler at lovgive nationalt efter direktivet om retslig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - også kaldt 'patent på liv'.
Sidste frist udløb ellers i juli 2000, to år efter vedtagelsen af det kontroversielle direktiv.
Problemerne er opstået, da der efterfølgende blev rejst kritik mod den beslutning, som Ministerrådet og Parlamentet rent faktisk blev enige om for snart fem år siden.
For eksempel protesterede alle danske EU-parlamentarikere undtaget den konservative Christian Rovsing i 2002 mod et patent på et gen for brystkræft til den amerikanske virksomhed Myriad Genetics.
Men da direktivet, som gør patentet muligt, blev vedtaget af Parlamentet, stemte flertallet af de danske parlamentarikere for.
Et springende punkt i direktivet er, hvorvidt det skal være muligt at søge patent på enkelte gener, som var de rent tekniske opfindelser.
Svaret er ja på to betingelser:
Hvis den kan bruges
Hvis ansøgeren kan vise, hvordan man har fundet frem til den pågældende gen, og kan forklare hvad den skal bruges til, vil man kunne få patent, selv om genen er en ganske naturlig del af mennesket.
Det kom EF-domstolen frem til i en prøvesag, hvor Holland og Italien uden held prøvede at standse direktivet med etiske og juridiske argumenter.
For at indskærpe, at vedtagne beslutninger skal efterleves, bruger Kommissionen nu muligheden for en retssag mod lande, som ikke har implementeret direktivet som en pisk, men også en ny ekspertkomité som en gulerod.
Komitéen får til opgave nærmere at analysere følgevirkningerne og fortolkninger af patentdirektivet.
Bo Hammer Jensen, patentdirektør ved Novozymes A/S er udnævnt til en af de 13 deltagerne i komitéen.