NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Notat har foretaget en sammenligning med meningsmålingerne før de to seneste valg til EU-parlamentet, i 1994 og 1999. Sammenligningen viser en overraskende stor overensstemmelse – ikke imellem det faktiske valgresultat – men i det billede valgprognoserne gav.
Før EU-valget i juni i år blev nej-bevægelserne spået cirka det samme som de gjorde i 1994 og i 1999. Ved begge valg endte bevægelserne dog med flere stemmer end prognoserne forudså.
Risbjerg-Thomsens egen undersøgelse fra april måned ramte ikke mindre skævt. Her vurderede Risbjerg-Thomsen at JuniBevægelsen ville gå et mandat tilbage fra 3 til 2 på grund af nedskæringen af det danske mandattal fra 16 til 14 sæder i EU-parlamentet.
Risbjerg-Thomsen undervurderede samtidig Poul Nyrup Rasmussen, og spåede kun 21,5 procent, mens Nyrups faktiske stemmeandel endte på 32,7 procent.
»Taget i betragtning at Nyrup nærmest fik skylden for den forrige regerings nedtur, overraskede det også mig, hvor mange stemmer, han samlede,« siger professor Søren Risbjerg-Thomsen fra Århus Universitet.
»Der kan kun være tale om en Nyrup-effekt, idet de landspolitiske meningsmålinger kort tid efter valget var tilbage til normalen igen« siger professor Søren Risbjerg-Thomsen fra Århus Universitet.
At det ville gå bevægelserne dårligere end antaget, blev først antydet i de allersidste dages meningsmålinger.
Sammenligningen viser også at de danske meningsmålingsinstitutter var sent på banen denne gang. Det afspejler at også selve valgkampen blev meget kort. Blandt andet et royalt bryllup var med til at skygge for EU-valget.