NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det koster penge at oplyse om EU - mange penge. Men oplyses om EU og udvidelsen skal der - både i de kommende og i de nuværende medlemslande. Sidste år skød EU omkring 67 millioner kroner i informationsopgaver i de ti central- og østeuropæiske kandidatlande samt et særskilt millionbeløb til Malta, Cypern og Tyrkiet. Men med de kommende folkeafstemninger i ni af landene bliver der skruet ekstra op for hanen. Også Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet, der endnu ikke er blevet budt endelig velkommen i klubben, vil få informationspenge de næste par år. Det samme gælder Cypern, der ikke afholder folkeafstemning om EU medlemskabet.
Penge til projekter
Men ifølge Benedictus Nieuwenhuis, ansvarlig for Kommissionens informationsbudget, har EU taget ved lære af tidligere tiders beskyldninger om økonomisk indblanding i landenes nationale folkeafstemninger. Derfor er de i vidt omfang gået væk fra de centraliserede kampagner, der blev styret fra Bruxelles. I stedet for bliver der givet penge til forskellige lokale projekter, der informerer om EU og udvidelsen.
I perioden sommer 2003 til sommer 2004 er der afsat omkring 74 millioner kroner til information i de 10 central- og østeuropæiske lande - inklusive Rumænien og Bulgarien. De penge bliver fordelt af Kommissionen til lokale projekter i kandidatlandene.
Sidste år kørte der lignede projekter med EU-støtte. Projekter der blandt andet omfattede oplysning om EU til kvinder på en skønhedsmesse i Estland, en 2-dages EU festival på ungarske gymnasier, hvor eleverne fik oplysninger om mulighederne for at læse i andre EU-lande, sponseringen af en computermesse i Litauen og en kvindekonference i Ungarn.
Ingen kampagner
Malta, Cypern og Tyrkiet har særskilte puljer som i år indeholder henholdsvis 2,3, 3 og 7,5 millioner kroner. I disse lande gives pengene direkte til de midlertidige repræsentationer i landene - i Malta går pengene dog direkte til regeringen. Det er så op til repræsentationerne eller den maltesiske regering at fordele pengene.
Benedictus Nieuwenhuis afviser, at Kommissionens midler går til kampagner for EU.
»Vi oplyser om EU, men vi laver ikke kampagne for et bestemt synspunkt,« siger han. Adspurgt om hvorvidt nogle af de penge, som er gået direkte til den maltesiske regering, er kommet oppositionen til gode, svarer han, at Kommissionen ikke støtter nogen bestemt holdning. Den informerer om EU, men laver ikke kampagner.
Ud over de 74 millioner, der går til lokale projekter i kandidatlandene, så har Kommissionen også en klat penge i Bruxelles. Omkring 20 millioner kroner, som primært bliver brugt til drift af informationscentret om udvidelsen i Bruxelles samt plakater, klistermærker og copyright på billeder.
Journalister til kandidatlande
Men det er ikke kun befolkningerne i kandidatlandene, der skal have mere viden om udvidelsen. Også i de nuværende lande vurderer Kommissionen at der er et behov.
Kommissionen har sammen med EU-Parlamentet afsat 158 millioner kroner til at informere de 15 medlemslandes befolkninger om udvidelsen. Heraf bliver de 90 millioner fordelt ud til de 15 nationale repræsentationer, mens de resterende 68 millioner bruges centralt i Bruxelles. De skal blandt andet række til at lave en informationsvideo om de nye lande samt sende journalister til kandidatlandene.
Kommissionens repræsentation i København modtager i år 3 millioner fra Bruxelles til oplysning om udvidelsens betydning for Danmark og danskerne.
»Udvidelsen er et meget stort projekt, og derfor er det vigtigt, at EU's befolkninger føler sig ordentligt informeret om det, der foregår,« forklarer Peter Lindvald Nielsen, chef for Europa-kommissionens repræsentation i København.
Cirka to millioner kroner vil blive sat af til en pulje, hvor organisationer og privat personer kan søge støtte til diverse arrangementer og projekter om udvidelsen. Udvælgelsen foretages af Peter Lindvald Nielsen og Søren Søndergaard, chef for Europa-Parlamentets repræsentation i Danmark samt endnu en repræsentant fra Kommissionen i Danmark. Den sidste million kroner bruger repræsentationen på en egen kampagne.
Kommissionens repræsentation havde en lignende pulje sidste år, som blandt andet støttede elever fra Brandbjerg Højskole. De rejste rundt i kandidatlandene og skrev artikler, som blev offentliggjort i Jyllands-Posten. Derudover fik et dyrskue på Bornholm støtte til en stand med oplysning om udvidelsen, ligesom en konference på museet Louisiana og et netværk i Sønderborg, der lavede internetside og foldere, fik støtte.
EU-Kommissionens hjemmeside om informationsstrategien: http://europa.eu.int/comm/enlargement/communication/index.htm
EU-repræsentationen i Københavns hjemmeside om tilskud: http://www.europa-kommissionen.dk/repraesentationen/udbud/