NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Euratom-aftalen blev underskrevet i Rom i 1957 sammen med traktaten om Fællesmarkedet – det som i dag er blevet til EU.
Aftalen blev indgået som en af mange indrømmelser til Frankrig, der havde store planer om atomkraft og ønskede at få EU’s støtte hertil.
Siden da har atomkraften vist sig at være både en langt mere usikker og kostbar kraftkilde, end man dengang regnede med. Det er heller ikke lykkedes at løse de problemer, der er forbundet med de stadigt voksende lagre af radioaktivt affald, der dannes i atomkraftværkerne.
Alligevel fortsætter Euratom som om intet er hændt. Og den har Kommissionens fulde opbakning, hvilket ses af, at den som omtalt på side 7 ønsker at få 15 milliarder kroner mere til at yde lån til nye atomkraftanlæg.
Kommissionen fortsætter også med at bruge penge på fusionsenergien, som nok i teorien giver færre problemer end de traditionelle atomkraftværker, men til gengæld rummer enorme tekniske problemer. Selv de ivrigste tilhængere af fusionsenergien tror ikke, at den kan udnyttes i praksis før om 30-40 år.
Derimod gør Kommissionen praktisk taget intet for at støtte den vedvarende energi, der ikke alene giver mere for pengene, men også vil gøre det så hurtigt, at det kan få betydning i kampen mod drivhusvirkningen og overholdelsen af Kyoto-aftalen. Det skyldes uden tvivl påvirkningen fra medarbejderne i Euratom, der stadig regner atomkraften for løsningen på alle energiproblemer.
Euratom er i alle henseender et misfoster, og det forhold, at den er fastholdt i EU-forfatningen er blot en ekstra grund til at stemme nej, når der engang holdes folkeafstemning om den.